Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
ukyndigz saa kan man vist ikke Andet end give ham Ret i den,
skjøndt tilsyneladende troskyldige og godmodige, dog isnende
Jroni, hvormed han, uden at agte paa dette forfærdelige Ar-
gument, i al Venskabelighed taler med Athenienserne om Sand-
synligheden af, at han vilde være bleven frifnnden, ja, hvilket
naturligviis maa forekomme ham ligesaa latterligt, Melitus
idvmt en Pengebode· Det er derfor og kun en ny Ironi, naar
han til Slutning ønsker at tale et Par Ord med dem, der havde
frifnndet ham; thi disse havde jo aabenbart stemt ligesaa godt
som de Andre. Og dog er der i Apologien endnu en Jroni høiere
end de foregaaende, en Jroni der tager Socrates selv med;
thi den Omstændighed, at Socrates saa aldeles eensidigt fast-
holdt Erkjendelsen og desaarsag enhver Forbrydelse blev en
Vildfarelse og altsaa enhver Straf noget i Forhold hertil aldeles
neensartet, den polemiske Styrke, med hvilken han havde gjort
denne Anskuelse gjeldende, tager en høist ironisk Hævn over«
ham, idet han selv paa en Maade falder for et saa latterligt
Argument, som en Dodsdom er.
At nu Alt det her skildrede vistnok er ironiske Situationer
og at vist Enhver, der læste Apologien under den Forudsætning,
at Socrates aldrig havde været til, men at en Digter havde
villet anskueliggjøre det Pikante, der laae i en saadan Anklage
og Fordømmelse, vilde føle Jronien, det anseer jeg for utvivl-
somt, hvorimod nu, da det er med historiske Begivenheder man
har at gjøre, mangen Læser vistnok vil mangle Mod til at turde
troe det.
Fremstillingen af den Ironi, der findes adspredt i Apolo-
gjen, som jeg nn gaaer over til, er jeg lidt i Forlegenhed med.
Jeg kunde søge at jage en Mængde sammen fra alle Kanterz
men ikke at tale om, at den vidtløftige Argumentation, der paa
ethvert Punkt blev nødvendig, vilde blive trættende for Læseren,
troer jeg tillige, at det hele Afsnit vilde, tvertimod Jrouiens
Væsen, komme susende, ikke, hvad der er denne eiendommeligt,
som en sagte Hvidsken. Jgjennem en vedfoiet Undersøgelse
paa hvert enkelt Punkt at sknlle bevise Jronien, berøver natur-
13««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
