Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
der blev ahnet, eller til en i Sandhed beroligende Afgjørelse af
Grceiidsestridighederue mellem Traditionen og Plato. Baur
(anf. Skr. Pag. 90—98) seer i det Mythiske det Traditiouelle,
og giver Ackermanu Ret i at stille Digtere og Orakelsprog i samme
Forhold til Plato, som Propheterue i det gamle Testamente
stode til Apostler og Evangelister Paa den ene Side maatte man
vel saa i det Mythiske hos Plato see den fromme Veneratiou, den
sonlige Pietet, med hvilken han omfattede sit Fodelands Fortids
religiøse Bevidsthed; paa den anden Side den cedle inomentane
Mistillid til de af ham selv opforte Bygniuger, hvorfor han jo
heller ei i Staten vil give nogen Lov for Gudstjenesten, men
overlader det til den delphiske Apoll· Astss har en fuldstændigere
Opfattelse, kun at den egentlig ikke er begrundet paa Iagttagelse,
ikke saa meget bærer Charaktereu af at være erhvervet som af
at vcere ønsket-
Saavel Ast som Baur synes at have overseet det Mythiskes
indre Historie i Plato. Medens dette nemlig i de tidligere
Dialoger træder op i Modsætning til det Dialektiske, idet, naar
det Dialektiske forstummer, det Mythiske lader sig hore eller
rettere see, saa er det derimod i de senere i et mere venskabeligt
Forhold til det Dialektiske, det er, Plato er bleven Herre over det,
det vil sige, det Mythiske bliver det Billedlige· Med Baur
at forklare det Mythiske som det Traditionelle, for sædelig-
religiose Sandheder at lade Plato soge et Udgangspunkt i den
høiere Auctoritet, der ligger i Digte og Orakelsprog, gaaer ikke
ste) Smlgn. anf. Skr. Pag.165: Das Mythische ift gleichsam die theologische
Basis der platonifchen Speculatiom die Erkenntniß wird durch das Dogma
gebunden und befestigt, und der Geist aus dem Gebiete der menschlicheu
Reflexion zur Auschauung des hdheren unendlichen Lebeus emporgefllhrt, tvo
er sich, seiner Endlichkeit und irdifcheu Selbftheit vergessend, in die aner-
grtindliche Tiefe des thtlichen und Emigen versenkt. Man kbnnte sagcn,
daß in den platonischeu Gefpracheu die philosophischen Darstelluugen uur
den Zweck haben, den Geist auf die hdhere Vetrachtung hinzuleiten und
zur Anschauung der iu den Mythen sinnbildlich geoffeubarten Unendlichkeit
und Gottlichkeit vorzubereiten, gleichwie in den Mysterien auf die Vorberei-
tung und Einweihung erst die eigentliche Vcschauung Samtale-) fulgte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
