Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
har baaret sig ganske rigtig ad; thi, saasnart Ironi bringes
i Forhold til Resultat, viser den sig comisk, om den end i
en anden Forstand frigjor Jndividet fra det Comiske. Den
Dialectik, der atter og atter gives Prover paa, er heller ei en
egentlig philosophisk Dialectik, ikke en saadan Dialectik som
den, der ifølge vort Foregaaende er Plato eiendommelig, men
en blot negaiiv Dialectik Dersom nu Socrates havde
havt hin platoniske subjective Dialectik, saa vilde det jo
have været aldeles usandt af Aristophanes, ikke comiskt om
end loierligt nok, at opfatte ham paa denne Maade (t«hi det
Comiske maa naturligviis ogsaa have en Sandhed), hvorimod,
hvis Socrates’ Dialectik har været deels bevæbnet med Sophis-
mer og polemisk rettet mod Sophisterne, deels negativt stilet
mod Ideen, da er Aristophanes’ Opfattelse rigtig netop som
comisk. Det Samme gjelder naturligviis ogsaa om Chorets
Symbol, Skyer. Havde det været det Subjectives ideelle
Rigdom, de skulde betegne, da var det usandt, uagtet Aristo-
phanes’ Opfattelse er comisk, at lade Jndividet forholde sig
saa letfærdig dertil, som Aristophanes gjor, men Jronikeren
tager sig det aabenbart saare let endog med Ideen, han er i
hoieste Grad fri derunder, fordi det Absolute er ham Intet.
Gaae vi nu over til at betragte det andet Momenti Stykket,
Personerne og, hvad vi nærmest have med at gjøre, Socras
tes’ Person, saa viser det sig strax, at Aristophanes ikke har
identificeret ham med Sophisterne, ikke blot derved, at han
har tegnet Socrates saa kjendelig ved en Mangfoldighed af
Smaatræk (dette er det, som Rötscher isærdeleshed udhæver),
men ogsaa og fornemlig derved, at hans Standpunkt er skildret
som et fuldkomment Jsolations-Standpunkt. Det er nu visselig
ogsaa ganske rigtigt. Thi vel har Socrates i Stykket, som Socrates
i Livet havde det, Disciple, men disse staae ikke i noget Forhold
til ham, eller rettere sagt, han staaer ikke i noget Forhold til
dems), han giver sig ikke hen til dem, men han er bestandig,
k) Derfor siger han ogsaa i Platos Apologi, at han aldrig havde været
Nogens Lærer eller antaget nogen Discipel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
