Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Myldren af Tanker i et dertil svarende Mylder af Sophister’3«).
Med andre Ord,- der er ingen Nødvendighed for at tænke en
Sophist som een, hvorimod en Jroniker altid er een, fordi So-
phisten falder ind Under Begrebet af Art, Slægt o. s. v., Ironi-
keren derimod under Bestemmelse af Personlighed Sophi-
sten er altid i travl Virksomhed, han griber altid efter Noget,
der ligger foran ham; hvorimod Jronikeren i ethvert enkelt
Moment forer det tilbage i sig selv; men denne Tilbageforen
og derved bevirkede Tilbagestrommen er netop en Personlig-
heds Bestemmelse Sophismet er derfor et tjenende Element
i Jronienz og hvad enten Jronikeren ved Sophismet frigjor
sig selv, eller han fravrister Andre Noget, saa optager han dog
begge Momenter i Bevidstheden o: han nyder. Men Nydelse er
netop en Personlighedens Bestemmelse, om end Jronikerens
Nydelse er den abstracteste af Alle, den indholdsloseste, det
blotte Contur-Omrids, den svageste Antydning af den Nydelse,
der eier det absolute Indhold o: Salighed. Medens derfor
Sophisten lober omkring som en travl Forretningsmand, gaaer
Jronikeren stolt og indesluttet i sig selv — nydende· Det er ogsaa
antydet as Aristophanesz thi idet han lader Choret fortælle,
at Socrates er Gjenstand for dets særlige Opmærksomhed
lader han dette tillige adskille Socrates fra en anden udkaaren
Yndling, Prodikos· Choret gjor nn den Forskjel: det foier sig
efter Prodikos for hans Viisdoins og Judsigts Skyld, efter
Socrates derimod, ,,fordi han bryster sig paa Gaderne, kaster
Øinene til Siden, og doier barbenet meget Ondt, og kaster
s) Derfor folger ogsaa gjerne paa den hoitidelige Stilhed, hvormed
ethvert nyt verdenshistorisk Standpunkt betegne-S (thi alt Sligt gaaer saa
stille af, at det er, som om det slet ikke skete i Verden, men foregik udenfor
den), Sophisternes stoiende Chor, en Snmmen og Brummen af eventyrlige
Jnsecter, der i et uendeligt Mellemhverandre komme ind i og ud over, atter
ind i og atter ud over sig selv og hverandre, hist op og her ned. De komme
i Almindelighed i uhyre Skarer ligesom Græshopperne over LEgypten, og
antyde, at Verdens-Tanken atter er ifærd med at emancipere sig fra Person-
lighedens Tvang, for at fortabe sig i en Formation som den, Rhinen har ved
sit Udlev-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
