Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
der netop maatte tjene til at anbefale dem, idet de ligesaa godt
kunne betegne et theoretisk som et practisk Standpunkt, omtrent
ligesom Ordet Sandhed i den christelige Terminologi. Disse
Ord ere imidlertid i den nyere Videnskabelighed ofte blevne
aldeles løsrevne fra den Complexus af Ideer, hvortil de hore,
og have derpaa nu en Tidlang upaatalt vagabonderet i Lite-
raturen. Her altsaa et Forsog paa at bringe dem tilbage til
deres Hjenistavn, det vil sige, et Forsøg paa at vise, hvad de
med Hensyn til Socrates have at betyde, eller hvorledes Socrates
gjorde den i dem indeholdte Tanke frugtbar. At nu Snbjec-
tiviteten i dens hele Fylde, Juderligheden i dens hele uendelige
Rigdom ogsaa kan betegnes med de Ord: yycasfs Muren-,
det er vel sandt; men Socrates betrceffende, da var denne Selv-
erkjendelse ikke saa indholdsrig, den indeholdt egentlig ikke mere
end Adskillelsen, Udsondringen af det, der senere blev Erkjen-
delsens Gjenstand. Ordet »kjend dig selv« betyder: adskil
dig selv fra Andet. Netop fordi for Socrates dette Selv ikke var,
derfor var det igjen et med Socrates’ Bevidsthed correspon-
derende Orakel-Udsagn, der bød ham at kjende sig selv. Men
først en senere Tid var det forbeholdt at fordybe sig i denne
Selverkjendelse Men forstaaer man det saaledes, hvad Socra-
tes’ Modsætning til Grækenlands Substantialitet nødvendig-
gjør, da seer man, at Socrates atter her har et aldeles negativt
Resultat. Dette Princip: kjend Dig selv, congrnerer derfor
ganske med den i det Foregaaende beskrevne Uvidenhed. Grunden,
hvorfor han kunde blive staaende paa dette negative Punkt,
er den samme som ved det Foregaaende, fordi hans Livs Opgave
og Interesse var at gjøre det gjeldende, ikke speculativt, thi
da maatte han jo have gaaet videre, men practisk mod hvert
enkelt Menneske. Han anbragte derfor Jndividerne under sin
dialectiske Luftpompe, berøvede dem den atmosphoeriske Luft,
de vare vante til at aande i, og lod dem staae. For dem var nu
Alt tabt, uden forsaavidt de skulde vcere istand til at aande i
en ætherisk Luft. Socrates derimod havde nu ikke videre med
dem at gjøre, men ilede til nye Experimenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
