- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
284

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

Enhver, da man jo paa den Maade kunde bortforklare enhver
Forbrydelse og gjore den til en Vildfarelse3).

Netop dette Klagepunkt har imidlertid Hegel saa fortrinlig
behandlet, at jeg, for ikke at trætte kyndige Læsere med hvad
de veed fra ham, skal være saa kort som mulig i Alt, hvori jeg
kan knytte mig til ham. Mod Melitus’ almindelige Anklage,
at han fordærvede Ungdommen, sætter Socrates hele sit Liv;
Klagen bliver nu speciellere den, at han svækkede Bornenes
Ærbødighed for ForældreneM). Dette belyses yderligere ved
en speciel Tildragelse mellem Anytus og Soerates betræffende
Anytns’ SonMsj Socrates’ Forsvar lober i det Væsentlige
ud paa den almindelige Sætning, at den Jndsigtsfnldeste
bor foretrækkes for den mindre Jndsigtsfnlde Saaledes ved
Valget af en Feldtherre gav man ikke Forældrene Fortrinnet,
men de i Krigsvaesenet Kyndiget). Hegel opstiller derpaa, som
det Uforsvarlige i Soerates’ Adfcerd, denne moralske Ind-
blanding af en Trediemand i det absolnte Forhold mellem
Forældre og Born, der ved denne sin Jndtrængen synes at have
foranlediget, for at blive ved et enkelt faetisk Beviis-Tilfælde,
at det nnge Menneske, der i det Foregaaende var Tale om,
Anytus’ Sort, er bleven misfornoiet med sin Stilliiigfs)· Saa-
vidt Hegel og vi med ham; thi vi ere virkelig ved denne hegelske
Opfattelse komne temmelig vidt. Men Sagen kan endnu sees
fra en anden Side. Staten har naturligviis været ganske
enig med Socrates i, at den Jndsigtsfnldere bor foretrækkes
for den mindre Jiidsigtsfnldez men deraf folger ingenlunde,

t) Jeg har med Flid udhævet dette Raisonnement, fordi det giver
os et Vink om, hvorledes Socrates’ Sædelære har været beskaffen (Noget
der senere skal blive Gjenstand for andre Undersogelser), fordi det viser, at hans
Sædelære havde den Feil, at den var begrundet paa en aldeles abstract Er-
kiendelses-Theori·

") Xenophons Mem· 1, 2 § 49. Xenophons Apol· § 20. Hermed kan
ogsaa sammenlignes Pheidippides’ Adsærd mod Faderen hos Aristophanes·

"7) Xenoph Apol. § 29——31.

i) Xenoph. Apol. § 20—21» Meni. 1, 2 § 51.

st) Sinlgn Hegel anf. Skr. Pag 109.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free