Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
ikke kunde iiidrommes nogen Stemme), netop ved sin fuld-
komne Abstraetion egentlig bliver umoralsk. Vi har da
atter her et Exempel paa, hvorledes det stod sig med Soerates’
saa beromte Sædelære Feilen ligger imidlertid vistnok i det
abstracte Erkjendelses-Standpnnkt, Soerates havde stillet sig paa.
Maaskee har imidlertid Socrates meent at gjore godt
igjen, hvad han ved denne nbefoiede Jndgriben gjorde galt,
ved ikke at tage Penge for sin Underviisning Som bekjendt
er det Noget, Socrates ikke var lidt stolt af, Noget han ofte
med stor Bravonr omtaler, at han ikke tog Penge for sin Under-
viisningkl Man kan nn ikke nægte, at det som oftest er med
en dyb Ironi over Sophisterne, der lod sig saa dyrt betale,
at deres Underviisning næsten i omvendt Forstand blev in-
commensurabel for Penge og Penges Værd Men naar man
seer nøiere til, saa ligger der maaskee noget Mere heri. Det
har maaskee tillige sin Grund i den Ironi, hvormed han op-
fattede sin egen Underviisning Thi som hans Viisdom var,
efter hans eget Udsagn, af tvetydig Art, saaledes var hans
Underviisning det ogsaa. Og som han selv i Gorgias siger om
Somandem ,,den, der udover denne Kunst (Somandsknnsten)
og har viist os saa stor en Tjeneste (ved at overskibe os nskadte),
stiger i Land, gaaer beskeden frem og tilbage paa Strandbredden
ved Siden af sit Skib. Han forstaaer nemlig at beregne, mener
jeg, at det er heel vanskeligt at bestemme, hvilke af de Medrei-
sende han har gavnet ved ikke at lade dem drnkne underveis,
og hvilke han har skadet,« saaledes kunde han maaskee ogsaa
sige det Samme om den Underviisning, ved hvilken han fatte
de Enkelte over fra een Verdensdeel til en anden. Og som han
sammesteds priser Somandsknnsten for, .at den i Forhold til
Taleknnsten, Uagtet den udretter det Samme som Talekunsten,
dog tager en saare ringe Betaling, saaledes kan han ogsaa rose
sig selv af, at han i Forhold til Sophisterne ingen Betaling
I) Aristophanes er af en anden Mening, han lader ham ikke blot mod-
tage Penge, inen endogsaa Meelscekke for sin llnderviisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
