Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
godt igjen, hvad han ved sin importune Indblanding havde
gjort galt. Vi ville nu see, om hans Forhold til sine Disciple
har den Alvor, om hans Underviisning har det Pathos, man
kunde fordre hos en saadan Lærer. Men dette savne vi aldeles
hos Socrates Man tænke sig ikke Socrates i dette Forhold som
den, der under Jdeernes Himmel-Hvælving oploftede Discip-
lene ved Beskuelsen af disses evige «3æsen, ikke som den, der
imprægnerede Ungdommen en Anskuelses rige Fylde, ikke som
den, der i moralsk Henseende lagde et uhyre Ansvar paa sine
egne Skuldre, med faderlig Omsorg vogtede paa dem, nodig
slap dem ud af sin Haand, medens hans Øie aldrig tabte dem af
Sigte, ikke som den, der, for at erindre om et tidligere Udtryk,
elskede dem i Ideen. Socrates’ Person var i Forhold til Andre
for negativt afrundet, til at Sligt kunde finde Sted. Erotiker
var han vistnok i høieste Grad, Erkjendelsens Sværmeri havde
han efter en overordentlig Maalestok, kort sagt alle Aandens
forforiske Gaver; men meddele, fylde, berige kunde han ikke.
J denne Forstand turde man maaskee kalde ham en Forforer,
han bedaarede Ungdommen, vakte Længsler hos den, men
tilfredsstillede dem ikke, lod dem opblnsse i Beroringens
yppige Nydelse, men stærk og nærende Fode gav han dem ikke.
Han bedrog dem Alle, ligesom han bedrog Alcibiades, der jo,
som alt tidligere bemærket, selv siger, at Soerates, istedetfor
at være Elsker blev den Elskede. Og hvad vil dette sige Andet,
end at han trak Ungdommen til sig, men naar nu denne saae
op til ham, vilde finde Hvile hos ham, vilde, forglemniende
Alt, soge en tryg Beroligelse i hans Kjærlighed, vilde selv op-
hore at være og blot være ved at elskes af ham, da var han borte,
da var Trylleriet forbi, da folte de ulykkelig Kjærligheds dybe
Smerte, da folte de, at de vare bedrague, at det ikke var Socras
res, der elskede dem, men dem, der elskede Socrates, og dog
ikke formaaede at losrive sig fra ham. For rigere Naturer maatte
dette naturligviis ikke blive hverken saa bemærkeligt eller saa
smerteligt Han havde vendt Disciplenes Blik indad, og de
Begavede maatte derfor med Taknemmelighed fole, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
