Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Udsigtens Trylleri, der var endnu mere forførerisk, fordi han
næsten i samme Øieblik havde Modsætningen Saaledes med
Soerates Ved sine Sporgsmaal nndersangede han i al Stilhed
den snbstantielle Bevidstheds Urskov, og naar Alt var færdigt,
see da forsvandt alle disse Gr11pper, og Sjælens Øie nod en
Udsigt, den aldrig havde kjendt Mage til. Nærmest nod den
Unge denne Glæde, men Socrates stod som den ironiske
Iagttager, der nød hiins Overraskelse. Men dette Arbeide
med at nndersange Skoven krævede ofte lang Tid. J denne
Henseende var Soerates nn ntrættelig. Men naar det var fuld-
bragt, da havde Forholdet i samme Øieblik enlmineret. Mere
gav han ikke, og medens den Unge nn netop folte sig uopløse-
ligt knyttet til Soerates, indtraadte det Forhold, som Alcibi-
ades saa træffende beskriver, at Soerates blev fra Clskeren den
Elskede. Naar man vil opfatte hans Forhold saaledes, da erindres
man derved levende om den Kunst, han selv sagde sig at være
i Besiddelse af, Gjordemoderkunsten· Han forhjalp Jndividet
til en aandelig Forlosning, han overskar Substantialitetens
Navlestreng. Som Aceonchenr var han uovertræffelig, men
mere var han heller ikke. Han paatog sig derfor heller ei noget
egentligt Ansvar for sine Disciples senere Liv, og Aleibiades
afgiver atter her et Exempel instar 0n1nium-3««).
Naar man vil tage dette Ord i intelleetuel Betydning,
kan man kalde Soerates en Erotiker, og endnu varmere udtrykke
det ved at erindre om de bekjendte Ord i Phædros § 249
Aaziixpcecktxfp fik-ro- gJiZoovstoeg Og her kan vi Maaskee
med et Par Ord berøre den Sigtelse mod Socrates for Pæde-
rasti, der i Tidernes Lob aldrig fik Lov at nddoe, fordi der
gjerne i hver Generation var en eller anden Forsker, der folte
sig opfordret til i denne Henseende at redde Socrates’ Ære
Noget Forsvar for Soerates er det ikke min Agt at levere, da
det slet ikke ligger i min Interesse at reflectere paa Sigtelsen,
vil Læseren derimod forstaae det billedligtMY saa troer jeg, at
dit) Man sammenligne hermed Forchhammer Pag· 42 ff.
«) Dem, der ikke kan forstaae det aandeligt, skal jeg dette Punkt be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
