- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
296

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298

som Staten imidlertid ikke skulde føle sig opfordret til at belonne
ham paa denne Maade, vil han nu lempe sig efter den og over-
veie, hvilken Straf han kunde have fortjent. For at undgaae
Dødsstraf, hvorpaa Melitus jo havde nedlagt Paastand, kunde
han vælge en Mulct eller Landflygtighed Dette Valg kan
han imidlertid ikke beslutte sig til, thi hvad skulde bevæge
ham til at vælge et af disse to ? skulde det være Frygt for Døden?
det var jo urimeligt, thi han veed jo ikke, om Døden er et Gode
eller et Onde. Det synes saaledes, at han selv mener, at Dø-
den var den meest passende Straf, netop fordi Jngen veed,
om den er et Onde, det vil sige, fordi Straffen her, ligesom før
ved Mulcten, hæver sig selv. En Mulct eller Landflygtighed
kunde han ikke vælge, fordi han i det første Tilfælde vilde blive
fængslet, da hans Formuesomstændig·heder ikke tillod ham at
udrede den, i det andet Tilfælde meget godt indsaae, at han
var endnu mindre skikket til at leve i en anden Stat end i Athen,
saa at han inden en kort Tid vilde blive sorviist fra denne Stat
igjen o.s.f. En Mulct eller Landflygtighed kunde han altsaa
ikke vælge. Og hvorfor ? Fordi de vilde paadrage ham en Lidelse,
men den kunde han ikke finde sig i, fordi den var nfortjent, og
som han selv siger: ZreZ syd) fine-« oss-. ZZYrojntct Haar-Ør-
kkaon zaon ond-svag Forsaavidt der derfor ganske i Al-
mindelighed er Spørgsmaal om, hvilken Straf han har for-
tjent, da er hans Svar, den, der ikke er nogen Straf, det
er enten Døden, da Jngen veed om den er et Gode eller et Onde,
eller en Mulct, forsaavidt man vil være fornoiet med en Mulct
af den Størrelse, han kan udrede, da Penge nemlig ingen Værdi
har for ham. Forsaavidt der derimod i speciellere Betydning
er Tale om Straf, om en Straf, der vilde være folelig for ham,
da finder han, at enhver saadan Straf er upassende.

Vi see altsaa, hvorledes Socrates’ Standpunkt er aldeles
negativt mod Staten, hvorledes han aldeles ikke passede ind
i denne; men vi see det endnu tydeligere i det Qieblik, da han,
anklaget for sin Vandel, snarest maatte være kommen til Be-
vidsthed om sit Misforhold til Staten. Uanfaegtet gjennemforer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free