Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
blot Opgave, og igjennem og ud af Livets Dialectik fremgaaer
den forklarede Jndividualitet, som den Personlighed, der i
ethvert Øieblik har seiret og dog strider. Den reflecterede
Jndividualitet naaer aldrig den Ro, der hviler over den skjønne
Judividnalitet, fordi den til en vis Grad er Natnrprodnet,
fordi den har det Sandselige som et nødvendigt Moment i
sig. Den skjønne Jndividualitets harmoniske Eenhed forstyrres
af Jronien, og den forstyrres ogsaa til en vis Grad i Socrates»
den tilintetgjøres i ethvert Monient i ham, negeres. Heraf lader
ogsaa den Anskuelse af Døden sig forklare, som vi tidligere
have ndviklet Men over denne Tilintetgjørelse hæver den
ironiske Ataraxi (er at erindre om et Udtryk fra Skepticismen)
sig høiere og høiere
Som derfor hos Jøderne, der dog var Forjættelsens Folk,
Lovens Skepsis maatte bane Veien, maatte ved sin Regn-
tivitet ligesom fortære og udbrcende det naturlige Menneske,
for at skjule det. Erindrer man nu, at i det lykkelige Grækenland var Væ-
senet i Eenhed med Phænomenet som umiddelbar Naturbestemmelse, saa
seer man tillige, at idet denne Harmoni hæves-, Adskillelsen maatte blive
dybt kloftet, indtil en Eenhed under en hoiere Form tilveiebragtes. Forsaa-
vidt turde det være muligt, at Socrates ironisk opfattede denne Modsætning
der var mellem hans Væsen og hans Tilsyneladelse. Han fandt det ganske
isin Orden, at hans Udvortes tydede hen paa noget ganske Andet, end hans
Indvortes var. Thi om man end vil udhæve den moralske Frihed, der nege-
rede alle disse forkeerte naturlige Tisvositioner, saa bliver dog Misforholdet
tilbage, forsaavidt som hans moralske Stræben aldrig satte ham istand til at
gjenfode sit Udvortes- Socrates bliver derfor altid en saare vanskelig Opgave
for Physiognomiken; thi vil man fremhæve Selvbestemmelsens Moment,
saa bliver den Vanskelighed, at Sokrates Udvortes jo ikke blev væsentlig for-
andret, vil man fremhæve den arvelige Bestemmelse, saa bliver Soerates jo
en Anstodssteen for hele Physiognomiken. (Mehring: Ideen zur wissensch.
Begrsindung d. Physiognoniik i Fichtes Tidsskrift 2 Bs. 2 H. 1840 Plig. 244
frenihcever Selvbestemmelsens Moment, men fremhævet ikke Vanskeligheden)·
Naar man derimod mere fæster Blikket paa den ironiske Glæde, Socrates
har nydt ved at være udstyret saaledes af Naturen, at Enhver maatte tage
Feilaf ham, saa vil man itke behøve at gaae videre ind i physiognomiste
Dybsindigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
