Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
han ogsaa til det Sande, det er, det i og for sig Sande, til det
Skjønne, det er,»det i og for sig Skjønne, overhovedet til det
Iogsorsigvcerende, som det for Tanken Iogforsigvcerende.
Han kom dertil, han kom bestandig dertil. Han moraliserede
derfor ikke blot, men han lod overhovedet det Iogforsigvcerende
komme tilsyne ud af det Mangfoldiges Bestemmelse. Han
talte med Kunstnere om det Skjønne, lod det i og for sig Skjønne
arbeide sig ud (vja negationis) af de Værens Bestemmelser,
hvori man hidtil havde det. Og saaledes ogsaa med det Sande.
Og dette gjorde han ikke eengang for alle, men det gjorde han
med hver Enkelt. Han begyndte, hvor det skulde være, og snart
var han i fuld Gang med at ndklarere Enhver især. Men saa-
snart han havde sat En over, da vendte han øieblikkelig tilbage.
Ingen Virkelighed kunde modstaae ham, men det, der kom
tilsyne, det var Idealiteten i den svageste Begrceiidsnings
meest forsvindende Antydning, det er, som uendelig Abstract.
Som Charon satte Folk over fra Livets Fylde til Underverdenens
Skyggeland, som han, for at hans lette Skib ikke for meget
skulde betynges, lod de Reisende affore sig alle det eouerete
Livs mangfoldige Bestemmelser, Titler, Værdigheder, Purpur,
store Ord, Sorger, Bekymringer o. s. v., saa blot det rene Menne-
ske blev tilbage; saaledes overskibede Socrates ogsaa Indivi-
derne fra Realiteten til Idealiteten, og det ideelle Uendelige,
som den uendelige Negativitet, var det Intet, hvori han lod
hele Realitetens Mangfoldighed forsvinde. Forsaavidt som So-
crates nu bestandig lod det Iogforsigvaerende komme tilsyne,
kunde det synes, at dermed idetmindste var det hans Alvor;
men netop fordi han blot kom til det, blot havde det Iogfor-
sigvcerende som det uendeligt Abstracte, saa havde han det
Absolute under Form af Intet. Realiteten blev ved det
Absolute til Intet, men det Absolute var igjen Intet.
Men for at kunne fastholde ham paa dette Punkt, for aldrig
at glemme, at hans Livs Indhold var dette, i ethvert Moment
at foretage denne Bevægelse maa man erindre hans Betydning
som guddommelig Missioucer· Denne hans guddommelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
