Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
til at tage Skikkelse i Phænomenet, saaledes vil i denne Deel
af Ashandlingen Begrebets phænomenale Fremtrædelse, som
en bestandig Mulighed til at tage Bolig iblandt os, følge Ud-
viklingen· Disse to Momenter ere uadskillelige; thi hvis Be-
grebet ikke var i Phænomenet, eller rettere, Phænomenet
forst var forstaaeligt, forst virkeligt i og med Begrebet, og hvis
Phænomenet ikke var i Begrebet, eller rettere, Begrebet forst
forstaaeligt, først virkeligt i og med Phænomenet, saa var al
Erkjendelse umulig, idet jeg i det ene Tilfælde vilde mangle
Sandheden, i det andet Virkeligheden Er nu Jroni en Sub-
jeetivitetens Bestemmelse, saa vil man strax see Nødvendig-
heden as to Fremtrædelser af dette Begreb; og Virkelig-
heden har ogsaa knyttet Navnet til dem. Den første er natur-
ligviis den, hvor Subjeetiviteten forste Gang gjor sin
Ret gjeldende i Verdenshistorien. Her have vi Sokrates, det
vil sige, herved ere vi anviste, hvor vi skal søge Begrebet i dets
historiske Fremtrædelse· Men da Snbjeetiviteten havde viist
sig i Verden, forsvandt den ikke atter sporlos, Verden sank ikke
atter tilbage i den tidligere Udviklings-form, ·tvertimod, det
Gamle forsvandt, og Alt blev nyt. Skal der nn kunne vise sig
en ny Fremtrædelsesform af Jronien, da maa det være, idet
Snbjectiviteten i en endnu hoiere Form gjor sig gjeldende.
Det maa da være en Snbjeetivitetens anden Potents,
en Snbjeetivitetens Snbjeetivitet, der svarer til Reflexionens
Reflexion. Herved ere vi atter verdenshistorisk orienterede,
vi ere nemlig henviste til den Udvikling, som den nyere Philo-
sophi erholdt i Kant, og som fnldendtes i Fichtc, og nærmere
igjen til de Standpunkter, der efter Fichte sogte at gjore Sub-
jeetiviteten ianden Potents gjeldende. At dette nn forholder
sig rigtigt, det viser Virkeligheden ogsaa, thi her mode vi atter
Jronien. Men da dette Standpunkt er en potenseret subjectiv
Bevidsthed, saa folger deraf, at den bliver sig Jronien tydelig
og bestemt bevidst, at den udtaler Jronien som sit Standpunkt.
Dette skete nu ogsaa i Fr. Schlegel, der sogte at gjore den gjel-
dende i Forhold til Virkeligheden, i Tieck, der sogte at gjore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
