Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
en Skuffelse! Forgjeves søger hans speidende Oie en ligestemt
Sjæl, og hvis hans Glands-Periode ikke var endnu for En og
Anden i frisk Minde, saa vilde hans Ansigts Muskelspil blive en
gaadefuld Hieroglyph for den Samtid, i hvilken han lever som
en Fremmed og Udlænding. Thi vor Tid, den fordrer mere,
den fordrer, om ikke høi, saa dog lJOirostet Pathos, om ikke
Speeulation, saa dog Resultat, om ikke Sandhed, saa dog Over-
beviisning, om ikke Ærlighed, saa dog Forsikkringer derom,
om ikke Følelse, saa dog Vidtloftigheder den betræffende. Den
udpræger derfor ogsaa en ganske anden Art af privilegerede
Anfigter· Den tillader ikke, at Munden trodsigt lukker sig, eller
at Overlæben bæver i Kaadhed, den fordrer, at Munden skal
staae aaben; thi hvorledes kunde man vel tænke sig en sand og
ægte Fædrelandsven uden talende, hvorledes en dybsindig
Tænkers dogmatiske Ansigt uden med en Mund, der var istand
til at sluge hele Verden, hvorledes kunde man forestille sig en
Virtuos paa det levende Ords Overflodighedshorn, uden med
opspilet Mund? Den tillader ikke, at man staaer stille og for-
dyber sig, at gaae langsomt er allerede mistænkeligt, og hvor-
ledes skulde man ogsaa kunne finde sig i Sligt i det bevægede
Øieblik, i hvilket vi leve, i den skjæbnesvangre Tid, hvorom Alle
ere blevne enige, at den gaaer frugtsommelig med det Over-
ordentlige? Den hader Jsolation, og hvorledes skulde den ogsaa
kunne taale, at et Menneske fik den fortvivlede Jdee, at gaae
ene gjennem Livet, den Tid, der selv, Haand i Haand og Arm
i Arm (ligesom reisende Haandværkssvende og Landsoldater),
lever for Menighedens Jdee ?-1««).
Men om det nu end er langtfra, at Jroni er Særkjendet
for vor Tid, saa folger deraf dog ingenlunde, at Jronien
ganske skulde være forsvunden. Vor Tid er saaledes heller
ingen tvivleude Tid, men desuagtet er der dog bleven mange
Yttringer af Tvivl tilbage, i hvilke man ligesom kan studere
x) Hermed skal ingenlunde Tidens alvorlige Stræben være niiskjrndt
eller forkleinet, men det var visselig at ønske, at den i sin Alvor var mere
alvorlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
