Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Vi betragte forst, hvad vi vovede at kalde den exeentive
Ironi. Forsaavidt som Jronien gjor Modsætningsforholdet
gjeldende i alle dets forskjellige Nuancer, forsaavidt kunde
det synes, at Jroni blev identisk med Forstillelse7k). J Al-
det sig i Naturen. Schubert (i hans Symbolik des Traumes, Vamberg 1821)
har til behageligt Udvalg en Mangfoldighed af saadanne ironiske Træk i
Naturen. Han bemærker, at Naturen med dyb Spot Klage mit Luft, Fröl)-
lichkeit mit Trauer wunderlich paart, gleich jener Naturstimme, der Luft-
musik auf Ceylon, welche im Tone einer tiefklagenden, herzzerschneidenden
Stimnie, furchtbar luftige Menuetten singt (Pag. 38). Han gjor opmærksom
paa Naturens ironiske Sammenstilling af de fjerneste Extremer,
smlgn. Bag. 41: Unmittelbar auf den verntinftigen geknafzigten Menschen,
folgt in der Jdeenassoeiation der Natur der tolle Affe, auf den weisen, keu-
schen Elephanten das Imreine Schwein, auf das Pferd der Esel, auf das
haszliche Caineel die schlanken Reharten, auf die mit dem gewohnlichen Loos
der Skkugthiere unzufriedne, dem Vogel nachiiffende Fledermaus, folgt in
verschiedener Hinsicht die Maus, die sich kaum aus der Tiefe herauswagt
Men alt Sligt er ikke i Naturen, men det ironiske Subject seer det deri.
Saaledes kan man ogsaa opfatte alle Sandsebedrag som en Ironi af Naturen.
Men for at blive sig det bevidst, fordres der en Bevidsthed, der selv er ironisk.
Jo mere polemisk et Jndivid er udviklet, desto mere Jroni vil han ogsaa
finde i Naturen. En saadan Betragtning af Naturen tilhorer derfor mere
den romantiske Udvikling end den elassiske. Den græske Harmoni fandt
vanskelig slige Spydigheder i Naturen. Jeg vil oplyse dette ved et Exempel-
J det lykkelige Grækenland blev Naturen sjelden Vidne til Andet end en
ligelig stemt Sjæls blide og milde Harmonier, thi selv den græske Sorg var
skjon, derfor var Echo en venlig Nympl)e. J den nordiske Mythologi derimod,
hvor Naturen gjenlod af vilde Klagefkrig, hvor Natten ikke var lys og klar,
men mork og taaget, angstfuld og rædsom, hvor Ssorgen ikke formildedes
ved en stille Erindring, men ved et dybt Snk og evig Glemsel, der var Echo
en Trold. J den nordiske Folketro hedder Echo derfor Dvergmkil eller Berg-
mal, smlgn. Grimm: Jrische Elfenmarchen Pag.LXXV111. Færoifke Qvæder.
Randers 1822 Pag. 464. Denne Jroni i Naturen har her fundet Plads i en
Note, fordi det dog egentlig forst er for det humoristiske Individ, at den gaaer
op; thi det er egentlig forft igjennem Betragtningen af«Synden i Verden,
at den ironiske Opfattelse saf Naturen ret træder frem.
P) Saaledes er Ironi opfattet af Tlscophrast, afr. Thooplirasti Sha-
raeteres ei1· Astins Fag. 4 Cap. 1: »ng cikcuyxtazx Her defineres Ironi
saaledes: »90rmozy«»c«c me Ynme »(»ierc»- Jeer Ldyam (siinu1atio dis-
siinulatjoqim kallax et krandulenta).
23’«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
