- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
361

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363

soll, als ob es gelte, läßt die innere Zerftdruug selbst sich daran
entwickeln — allgemeine Jronie der Welt, og heri er Verdens-
Jronien meget rigtigt opfattet. Netop fordi enhver enkelt histo-
risk Virkelighed bestandig dog kun er Moment i Jdeens Virke-
liggjørelse, bærer den i sig selv Spiren til sin Undergang. Dette
viser sig isærdeleshed ganske tydeligt ved Jodedommeu,
hvis Betydning som Gjennemgangsmoment især er paafaldende.
Det var saaledes allerede en dyb Jroni over Verden, naar
Loven, efterat have forkyndt Buddene, tilfoiede Forjættelsen:
dersom Du gjor disse, da skal Du blive salig, da det jo netop
viste sig, at Menneskene ikke kunde fuldkomme Loven, og altsaa
en Salighed, der blev knyttet til dette Vilkaar, blev meer end
hypothetisk. Men at Jodedommeu tilintetgjorde sig ved sig selv,
det viser sig netop ved dens historiske Forhold til Christendommen
Naar vi, uden videre at gaae ind i en Undersøgelse om Betyd-
ningen af Christi Fremtræden, blot vil fastholde denne som et
Vendepunkt i Verdenshistorien, saa kan mau jo heller ikke der
savne den ironiske Formatiou. Den er nu og givet ved J ohannes
den Dober. Han var ikke den, som skulde komme, han var ikke
videude om, hvad der skulde komme, og dog tilintetgjorde han
Jodedommen Han tilintetgjorde deu altsaa ikke ved det Nye,
men han tilintetgjorde den ved den selv. Han fordrede af Jøde-
dominen, det Jodedommen vilde give —- Retfcerdighedz men
dette var den ikke istand til at give, og derved gik den under.
Han lod altsaa Jodedommeu bestaae og udviklede paa samme
Tid Spiren til dens Undergang i den. J Johannes den Dober
træder imidlertid hans Personlighed aldeles i Skygge, i ham
seer man ligesom Verdens-Jronien i dens objeetive Skikkelse,
saa at han blot bliver et Redskab i dens Haand. Men for at den
ironiske Formatiou skal være fuldkommen udviklet, fordres der,
at Subjeetet tillige bliver sig sin Ironi bevidst, foler sig,
idet han fordommer den givne Virkelighed, negativ fri, og nyder
denne negative Frihed. For at dette skal kunne skee, maa Sub-
jeetiviteten være udviklet, eller rettere, idet Subjeetiviteten
gjor sig gjeldende, fremtræder Jronien· Subjeetiviteten føler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free