Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
sin Gyldighed, hele Substantialitetens Virkelighed var
han bleven fremmed for. Det er den ene Side af Jronienz
men paa den anden Side, idet han tilintetgjorde Græeiteteu,
brugte han Jronienz hans Adfcerd mod den var bestandig
ironisk; han var uvidende og vidste Intet, men sogte bestandig
Oplysning hos Andre, men idet han saaledes lod det Bestaaende
bestaae, gik det under. Denne Taktik vedligeholdt han til det
Yderste, hvilket især viste sig, da han var bleven anklaget. Men
Nidkjcerhed i denne Tjeneste fortærede ham, og tilsidst greb
Jronien ham, det svimler for ham, Alt taber sin Realitet.
Denne Anskuelse af Soerates, og af Betydningen af hans
Standpunkt i Verdenshistorien, forekommer mig saa naturligt at
afrunde sig i sig selv, at den vil, saa haaber jeg, skaffe sig Jndgang
hos en og anden Læser Da imidlertid Hegel erklærer sig imod
at opfatte Socrates’ Standpunkt som Ironi, bliver det nød-
vendigt at tage et Hensyn til de Indvendinger herimod, der
findes hist og her i hans Skrifter.
Forinden vil jeg imidlertid, saa godt det staaer til mig,
stræbe at belyse en Svaghed, hvoraf hele Hegels Opfattelse
af det Begreb Jroni synes at lide. Hegel omtaler altid Jronien
paa en meget afvisende Maade, Jronien er en Vederstyggelighed
i hans Oine Samtidig med Hegels Fremtræden falder Schlegels
meest glimrende Periode. Men som Schlegelernes Jroni havde
i Æsthetiken holdt Dom over en om sig gribende Sentimenta-
ning, der laae i Jronien· Det er overhovedet en af Hegels store
Fortjenester, at han har standset, eller idetmindste har villet
standse Speculationens forlorne Sonner paa deres Fortabel-
ses Vei. Men hertil brugte han ikke altid de lempeligste Midler,
og hans Stemme var, naar han kaldte ad dem, ikke altid en mild
og faderlig Rost, men havde ofte noget Barskt og Skolemester-
agtigt. Jroniens Tilhængere vare de, der voldte ham meest
Uleilighed, og han opgav derfor snart Haabet om deres Frelse,
og behandler dem nu som uforbederlige og forstokkedeSyndere.
Ved enhver Leilighed kommer Hegel til at tale om disse Iro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
