- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
375

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

377

udelukker i Almindelighed Sympathi, og der er en Critik, for
hvilken der ligesaa lidet er noget Bestaaende, som der er nogen
Uskyld for en Politi-9Jiistænkelighed. Man critiserede imidler-
tid ikke de gamle Classikere, man critiserede ikke som Kant Be-
vidstheden, men man critiserede selve Virkeligheden Nu kan
der vel have været Meget i Virkeligheden, der trængte til Critik,
og det Onde i fichtisk Forstand, Dorfkhed og Dovenskab, kan
vel have taget meget Overhaand, og dettes vis inertjse
kan vel have trængt til en Tugtelse, med andre Ord, der kan
have været meget Tilværende, der, netop fordi det ikke var Virke-
lighed, maatte bortskjæresz men derfor bliver det ingenlunde
forsvarligt, at rette sit critiske Angreb mod hele Virkeligheden
At Schlegel var critisk, derom behøver jeg vel blot at erindre;
men at Tieck ogsaa var critisk, deri vil man vist ogsaa give mig
Ret, naar man ikke vil nægte mig, at Tieck i sine Dramer har
nedlagt sin Polemik mod Verden, og at disse, for at forstaaes,
forudsætte et polemisk ndviklet Individ, en Omstændighed,
der ogsaa har gjort, at de forholdsviis ere blevne mindre popu-
lære, end de i Betragtning af deres Genialitet fortjente at være.

Men naar jeg i det Foregaaende sagde, at Virkeligheden
deels byder sig som en Gave, saa er dermed ndtrykt Indi-
videts Forhold til en Fortid. Denne Fortid vil nu have Gyldig–
hed for Jndividet, vil ikke oversees eller ignoreres. For Jronien
derimod blev der egentlig ingen Fortid. Dette kom deraf,
at den var sprungen af fra metaphysiske Undersøgelser Den
havde med det evige Jeg forvexlet det timelige Jeg. Men det
evige Jeg har ingen Fortid, og altsaa har det timelige det heller
ikke. Forsaavidt imidlertid Jronien skal være saa skikkelig at an-
tage en Fortid, maa denne Fortid være af den Beskaffenhed,
at Jronien kan have sin Frihed over den, drive sit Spil med den·
Det var derfor den mythiske Deel as Historien, Sagn og Even-
tyr, der fortrinsviis fandt Naade for dens Øine Den egentlige
Historie derimod, hvori det sande Individ har sin positive Frihed,
fordi det deri eier sine Præmisser, maatte skaffes tilside. Til
den Ende bar Jronien sig ad ligesom ’Hereules, da han kjæmpede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free