Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
havde sin Betydning Enhver følte i Forhold til sin Stilling
med nnaneeret Værdighed, hvormeget han ndrettede, hvor
stor Betydning hans ntrættelige Stræben havde for ham selv
og for det Hele. Man levede ikke qvækeragtig letsindigt uden
Agtelse for Timer og Klokkeslet, slig Ugudelighed søgte forgjæves
at indsnige sig. Alt gik sin rolige, sin afmaalte Gang, selv den,
der gik paa Frieriz thi han vidste jo, at han gik i lovligt Ærinde
og gjorde et høist alvorligt Skridt. Alt skete paa Klokkeslet. Man
sværmede i Naturen St. Hansdag, man var sønderknuset store
Bededag, man forliebede sig, naar man fyldte sit 20de Aar,
man gik i Seng Klokken 10. Man giftede sig, man levede for
Hunslighed og for sin Stilling i Staten; man fik Børn, fik Familie-
sorgerz man stod i sin fnlde Manddoms Kraft, blev paa høiere
Steder bemærket i sin velsignelsesrige Virksomhed, var en Om-
gangsven af den Præst, under hvis Øine man episk fuldbyrdede
de mange skjønne Træk til et hæderligt Eftermæle, som man
vidste han engang med rørt Hjerte forgjæves vilde søge at frem-
stammez man var Ven i Ordets sande og oprigtige Betydning,
en virkelig Ven, som man var virkelig Cancelliraad Man havde
Forstand paa Verden, man opdrog sine Børn til det Samme,
man begeistredes een Aften om Ugen af Digterens Lovfang
over Tilværelsens Skjønhed, man var atter Alt for Sine, Aar
ud og Aar ind med en Sikkerhed og Præcifion, der altid traf
paa Minutten Verden gik i Barndom, den maatte forynges
Forsaavidt var Roniantiken velgjørende Der gaaer en kjølig
Luftning, en forfriskende Morgenluft fra Middelalderens Ur-
skove eller fra Grækenlands rene Æther gjennem Romantikenz
det løber Spidsborgerne koldt ned ad Ryggen, og dog er det
nødvendigt for at fordrive den dyriske Uddnnstning, i hvilken
man hidtil aandede. De hundrede Aar ere forløbne, det for-
tryllede Slot reiser sig, dets Beboere vaagne atter, Skoven
aander let, Fuglene synge, den skjønne Prindfesse lokker atter
Beilere omkring sig; Skoven gjenlyder af Jagthorn og Hunde-
glan1, Engene dufte, Digte og Sange rive sig løs fra Naturen
og flagre omkring, og Jngen veed, hvorfra de komme eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
