Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
Forstand har. Og i alt Fald kommer det slet ikke Publikum ved,
enten en Forfatter har Forstand eller ikke, naar han blot er origi-
nal. Naar man kjører paa en Landevei, da skeer det ikke sjelden,
især i visse Egne i Landet, at pludselig en pjaltet Dreng kommer
springende fra Marken over Gjærdet midt ud paa Veien, stiller
sig paa Hovedet lige for Hestene og stirrer med fordreiede Blikke
paa Reiseselskabet, medens han tillige, uden synderlig at cendse
Faren for at blive overkjørt, gesticulerer med de bare Been i
Luften. Vil man ikke kjøre ham fordærvet, saa nødes mau til at
gjøre Holdt, og at honorere ham med klingende Mynt eller med
nogle Rap af Pidsken, som det nu kan falde, og saaledes omtrent
er en Forfatters Stilling ligeoverfor Publiemn. En Forfatter
skal vcere Publieums Nar; Mere forlanges ikke. Vil han endelig
gjøre sine Sager ganske udmærket, da skal han — for at blive i
Lignelsen — bestrcebe sig for at give de fordreiede Øiekast, hvor-
med han, staaende paa Hovedet, betragter Reiseselskabet, et saa
eiendommeligt Udtryk, samt paa en saa eiendommelig Maade at
feegte i Luften med Benene, at baade Kjorende, Ridende og Gaa-
ende paa Litteraturens Alfarvei bringes til at troe, at han alene
er stillet rigtigt, og at det er dem, der ere vendte forkeert, faa at
de, for at komme ordentlig i Gang, strax begynde at støde Kuld-
botter, vende Mølle og Andet deslige, hvorved de give tilkjende,«
at Forfatteren har gjort Indtryk paa dem, at han er original,
at han gjør Epoke, at der med ham begynder en ganske ny Tin-
genes Orden. — Man har jo vel nok hort Tale om Literets,
en romersk Digter, som var gal, men havde dog sine lysere Øie-
blikke og anvendte netop disse paa sit Digt de rerum 11atura.
Jeg vil ikke trættes med Nogen om, hvorvidt han gjorde Ret heri,
og om han ikke hellere skulde have smedet, mens Jernet var varmt,
det vil sige, digtet, mens han var gal; hvad mig angaaer, da har
jeg, for enten paa den ene eller paa den anden Maade at ramme
det Rette, skrevet baade i Tide og Utide, og af samme Grund
lader jeg mine ,,Forsøg i det høiere Vanvid« staae fredeligt ved
Siden af mine »luojda jntorva11a«, ligesom jeg og er vis paa,
at man skal have ondt ved at skjelne begge Dele fra hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
