Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
en Erklæring, en Forsikkring her synes at være det eneste Middel
til at hæve den dialektifke Spænding og Knude. Dette seer meget
skarpfindigt ud, og er dog derfor egentlig knn spidsfindigt. Dersom
En saaledes f. Ex. i et vist Forhold fandt en Myftifieation nød-
vendig, saa er det ganske rigtigt Spidsfindighedens Conseqnents,
at han skal gjore det saaledes, at det — Eomiske fremkommer,
at han ikke selv kan hitte nd af det. Men dette er tillige Manglen
paa Alvor, der forelsker sig i Mystificationen i og for sig, istedet-
for at denne skal have sin teleologiske Sandhed. Hvor derfor en
Mystifieation, en dialektisk Fordoblelfe er brugt i Alvorens Tje-
nefte, der vil den være brngt saaledes, at den blot afværger Mis-
forstaaelser og forelobige Forstaaelser, medens den sande For-
klaring er til at finde for Den, der redelig soger. For at tage det
Høieste: hele Christi Liv paa Jorden var jo blevet et Spil, dersom
han i den Grad havde været ineognito, at han var gaaet ganske
ubemærket gjennem Livet —— og dog var han i Sandhed incognito.
Saaledes med en dialektisk Fordoblelsez og den dialektifke
Fordoblelfe er, at Tvetydigheden er holdt. Saasnart den fornodne
Alvor tager fat, kan den ogsaa lose den, bestandigt dog knn faa-
ledes, at Alvoren selv indestaaer for Rigtigheden; thi som en
Qvindes Knibskhed forholder sig til den sande Elsker, og da, men
ogsaa da først giver sig, saaledes forholder en dialektisk Fordob-
lelse sig til den sande Alvor. En mindre Alvorlig kan derfor For-
klaringen ikke meddeles, thi den dialektifke Dobbeltheds Elasti-
citet er for stor til at han kan inagte den; den tager igjen For-
klaringen fra ham og gjor ham det tvivlfomt, om det ogsaa er
Forklaringen.
Man gjore da Forsogetz man forsoge at forklare hele denne
Forfatter-Virksomhed under Antagelfe af, at det er en æsthetisk
Forfatter. Man vil let see, at lige fra Begyndelsen af congrnerer
denne Forklaring ikke med Phænomenet, men ftrander strax
paa de ,,to opbyggelige Taler". Derimod gjore man Forsoget med
at antage, at det er en religiens Forfatter, og man vil see, at
det Skridt for Skridt slaaer til paa ethvert Punkt. Knn bliver
det Uforklarlige, hvorledes det er faldet en religiens Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
