Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
§4.
At man, selv om et Menneske ikke vil gaae med, hvor-
hen man stræber at føre ham, dog kan gjøre Eet for
ham: tvinge ham til at blive opmærksom.
Det ene Menneske kan have Held til at gjøre meget for det
andet, kan have Held til at føre ham derhen, hvor han ønsker
at føre ham, kan, for at blive ved hvad her bestandigt væsentlig
er Tale om, have Held til at være ham behjælpelig i at blive
Christen Men i min Magt staaer dette ikke; det beroer paa saare
meget, og fremfor Alt paa, om han selv vil. Tvinge et Menneske
til en Mening, en Overbeviisning, en Tro, det kan jeg i al Evighed
ikke; men Eet kan jeg, det Første i een Forstand (thi det er Betin-
gelsen for det Næste, der er: at antage denne Mening, Overbe-
viisning, Tro), det Sidste i en anden Forstand, dersom han ikke
vil det Næste: jeg kan tvinge ham til at blive opmærksom
At dette er en Velgjerning, derom er ingen Tvivl; men det
maa heller ikke glemmes, at det er et Vovestykke Ved at tvinge
ham til at blive opmærksom, naaer jeg at tvinge ham til at dømme.
Nu dommer han. Men hvad han dommer, staaer ikke i min Magt.
Maaskee dommer han lige det Modsatte af hvad jeg ønsker· Og
fremdeles, maaskee gjor dette, at han blev tvnnget til at dømme,
ham forbittret, indtil Raserie forbittret, forbittret paa Sagen,
paa mig — og maaskee bliver jeg Offeret for mit Vovestykke.
Det at tvinge Menneskene til at blive opmærksomme og
til at dømme er nemlig Loven for det fande Martyrium En sand
Martyr har aldrig brugt Magt, men stridt ved Hjælp af Afmagten.
Han tvang Menneskene til at blive opmærksomme Ja, det veed
Gud, de bleve opmærksomme — de sloge ham ihjel. Dog dertil
var han villig; han meente ikke, at hans Død standsede ham i hans
Virksomhed, han forstod, at hans Død hørte med til den, ja,
at hans Virksomheds Fart netop begyndte med hans Død.
Thi sandeligen De, der havde slaaet ham ihjel, de bleve ogsaa
opmærksomme, de kom endnu engang og ganske anderledes til
at tænke over den Sag; og hvad den Levende ikke havde formaaet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
