Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
kommer de Andre til Gode; saaledes forstod jeg tnngfindigt mig
selv, at jeg var ndseet dertil.
Saa færdedes jeg i Livet — indviet i al mulig Livs-Nydelse,
men egentlig aldrig nydende, snarere, hvad der var min Lyst
i Forhold til Tungsindets Smerte, arbeidende for at frembringe
det Skin, at jeg nod — i Omgang med alle mulige Mennesker,
men at jeg i Nogen af dem havde en Fortrolig, er aldrig faldet
mig ind, og vistnok heller aldrig faldet Nogen ind, at han var min
Fortrolige O: jeg maatte blive og blev Iagttager, blev som saadan
og som Aand ved dette Liv overordentlig beriget med Erfaringer,
fik hiint Judbegreb af Lyster, Lidenskaber, Stemninger, Følel-
ser o. s. v. at see ganske nær ved, Øvelse i at gaae nd og ind af
et Menneske, samt i at eftergjorez min Phantafie og min Dialek-
tik havde bestandigt Stof nok at bearbeide, og Tid nok til, fri
for al Travlhed, at være orkeslosz i lange Tider har jeg ikke be-
stilt Andet end gjore dialektiske Øvelser med Tilsætning af Phan-
tasie, forsogende mig paa min Aand, som man stemmer et In-
strument: men jeg levede egentligen ikke. — Jeg omtnmledes
i Livet, sorsogt i saare meget og næsten i det meest Forskjellige,
desto værre ogsaa i Vildfarelser, ak og ogsaa ad Fortabelsens
Vei: saa jeg i mit 25de Aar, mig selv en gaadefuldt udviklet
overordentlig Mulighed, hvis Betydning og Bestemmelse jeg,
trods den eminenteste Reflexion, der om mnligt forstod Alt, ikke
forstod; forstod Eet, at mit Liv rettest anvendtes til at gjore Poeni-
tentsez men levet havde jeg egentligen ikke, nndtagen nnder Be-
stemmelsen Aand, Menneske havde jeg ikke været, Barn og
Yngling da allermindst.
Saa dode min Fader. Barndommens mægtige religiense
Indtryk fik i en Jdealitetens Formildelse en fornyet Magt
over mig; jeg var jo ogsaa nn blevet saa meget ældre, at jeg
passede bedre for min Opdragelse, hvis Ulykke jnst var, at den
først ret vil komme mig til Gode, naar jeg bliver 40 Aar gammel.
Thi min Ulykke var saa godt som fra Fodselen, og fuldstændig-
gjort ved Opdragelsen, den: ikke at være Menneske. Men naar
man er Barn —— og de andre Børn lege, spøge eller hvad de ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
