Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610
gieusitet, til hvilken jeg dog havde forholdt mig som til en Mulig-
hed. Faktumet gjorde mig til Digter; havde jeg ikke været Den
jeg var, Begivenheden derimod den den var og jeg handlet
som jeg handlede: var det ikke blevet til videre; jeg var blevet
Digter, og saa maaskee efter mange Aars Forløb kommet i For-
hold til det Religieuse. Men just fordi jeg var saa religieus ud-
viklet som jeg var, greb Faktumet langt dybere og tilintetgjorde
i en vis Forstand i religieus Utaalmodighed det jeg var blevet:
at være Digter, tilintetgjorde det, eller i ethvert Tilfælde jeg kom
ganske samtidigt, i eet Nu til at begynde to Steder, dog saaledes,
at det at være Digter egentlig var mig noget Uvedkommende,
var det jeg var blevet ved et Andet, — den religieuse Opvækkelse
derimod vistnok ikke det jeg var blevet ved mig selv, men blevet
efter mit Selv, det er, i det at være Digter gjenkjendte jeg i
dybere Forstand ikke mig selv, men vel i deu religieuse Opvæk-
kelse.
Her seer Læseren let Forklaringen af hele Forfatterskabets
Duplieitet, kun at denne tillige blev optaget i Forfatterens
Bevidsthed Hvad var der at gjore? Ja, det Digteriske maatte
udtømmes, det var mig en Umulighed Andet. Men hele den
æsthetiske Frembringelse var lagt under det Religieuses Beslagz
det Religieuse fandt sig i denne Udtommelse, men skyndede i
eetvæk paa, som vilde det sige: er Du nu ikke snart færdig dermed3«).
sk) Man vil nu maaskee blive opmærksom paa hvad jeg tidligt har for-
staaet soin hele Forsatter-Virksomhedens Ulykke menneskelig talt: den er for
storartet den passer ikke ind i noget Virkelighedens Lieblik deels paa Grund
af den uhyre Hasten hvormed der er arbeidet, deels fordi der tilbagelcegges
en saa afgjørende Udvikling som fra det LEsthetiske tit det Religieuse, det
Christelige. J Forhold til Enten — Eller som det forste Arbeide var dette
skjult, der var endnu ingen Maalestok givet, ei heller Tupliciteten sat. Man
ansaae Enten — Eller for Frugten af mange Aars Arbeide. Det hjalp, dette
Sandsebedrag, foruden mange andre hjalp Enten — Eller. Derfor o: ved
Hjælp af Sandsebedraget kunde Publikum see den store Flid, der var anvendt
i stilistisk Henseende — og dog er bogstaveligen Enten —- Eller skrevet i kortest
Tid og i den maaskee anvendt mindst Flid paa Stilen· Men det forstaaer sig,
Publikunt kunde ogsaa see, at forste Deel af Enten — Eller var skrevet maaskee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
