Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
Men dette er dog vel aabenbart, at Christenheden er lovet
vild i Reflexion og Klogskab. Umiddelbar Pathos, ja selv om En
iumiddelbar Pathos offrede sit Liv: hjælper ikke; der disponeres
over altfor megen Reflexion og Kløgt til ikke at kunne gjøre hans
Betydning til ingen. Selv for at en Marthr i disse Tider skulde
gjøre Gavn, maa han have Reflexion, for at kunne vikle Tiden
saaledes ind, at den virkelig bliver hængende, idet den ihjel-
slaaer ham — og at saa Opvcekkelsen kan folge.
Saaledes forstaaer jeg mig i min Forfatter-Virksomhed:
den gjør Christenhedens Sandsebedrag aabenbare, og skaffer
Syn for det at blive Christen. Om der skulde gives en saa hoi
Grad af Religieusitet, at den hele æsthetiske Produktivitet for den
ikke kan betragtes som en nødvendig 11dtommelse, ikke som et
helligt Bedrag, men som Noget, der maa angres: det veed jeg
ikke; jeg har aldrig forstaaet det saaledes og neppe vil vel Nogen
falde paa det, forend jeg nu siger det. Men da hos mig Alt er
Reflexion, er selvfolgeligt heller ikke denne Tanke undgaaet mig.
Maade, men indirekte, qua Spion, at faae Forraederiet gjort aabenbart.
Antaget« at jeg ganske frit havde disponeret over mine Evner (og at det ikke
havde været saa, at en anden Magt hvert Øieblik kunde tvinge mig, naar
jeg ikke vilde med det Gode), faa kunde jeg lige fra det forste Oieblik have
converteret hele min Prodiiktivitet ind i Tidens Interesse; jeg har havt det
i min Magt ihvis dette Forrcederie forovrigt ikke vilde være blevet straffet
saaledes, at jeg var blevet tilintetgjort) at blive Tidens Fordring, og var saa.
goerhisk-hegelsk, blevet et Beviis mere for at Verden er god, at Slægten er
det Sande og Samtiden Jnstantsen, Publikum Sandhedens Opfinder og
Dommer o. s. v., thi ved dette Forrcederie vilde jeg have naaet at gjore over-
ordentlig Lykke i Verden o f. v. Jstedet derfor blev jeg (ogfaa tvungen) Spion.
Noget Fortjenslligt er der ikke deri; min Salighed betrceffende fortroster jeg mig
sandeligen ikke dertil. Men barnligt glæder det niig dog, at jeg har tjent saaledes,
medens jeg i Forhold til Gud offererer denne min hele Virksomhed mere
beskoenimet og undseelig end et Barn, der forcerer Forældrene, hvad For-
ældrene have forceret Barnet. O, men er dog vel Forældrene faa grusomme,
at de, istedetfor at see lidt venligt til Barnet og gaae ind i dets Idee, at det er
en Præsent, tage Forceringen fra Barnet og sige »det er jo vor Eiendom«:
saaledes ogsaa med Gud, saa grusom er han ikke, naar man som Gave bringer
ham — hans Liget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
