Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623
gives kun een Klasse til, Timelighedens, hvor han maaskee længe
maa blive.«
,,Dette var Marthriet. Men derfor seer ogsaa jeg, hans
Digter, Epigrammet, Satiren, ikke den enkelte, han skrev, men
den hans hele Liv var, at nu, da alle de mange ,,virkelige« Menne-
sker, med hvilke han, især naar ,,Benene" skal afgive Maalestokken
— ikke for det at være Fæ (a11jma1), men for det at være Menneske,
paa ingen Maade kunde udholde Sammenligningen, at nu, da
deres Been som hans ere fmuldrede i Graven, og han ankommet
i Evigheden, hvor, in parenthesj sagt, ,,Benene" ikke gjore
Udslaget, hverken deres Tyndhed eller deres Tykkelse, hvor,
jn parenthesj sagt, han, Gud være lovet, er evig sritagen for
Selskab med de Bestialfke: jeg seer, at alle disse virkelige Mennesker
afgive et væsentligt Medhenhorende, Chorus, et ubetaleligt
Kjobstad-Chorus, der holdt sig til hvad det forstod sig paa, hans
Buxer, som blev ,,Tidens Fordring«, eller endnu kosteligere, et
Chorus, der vilde ironisere —- Jronikerenz naar jeg blot tænker
derpaa, kan jeg lee ganske hoit. Men ham troster det i Evigheden,
at have lidt dette, frivilligt udsat sig derfor, ikke nuderstottet sin
Sag med noget Sandsebedrag, ikke skjult sig selv bag noget Sandfe-
bedrag, men ved at lide gndfrygtig-klogt samlet Sparepenge for
Evigheden: Erindringen om overstandne Lidelser, at han blev
sig selv og sin forste Kjerlighed tro, med hvilken han kun har el-
sket, hvad der har lidt i Verden. Om end ydmyg, ikke skulkeude
skal han nærme sig hine Herlige, ikke skulkende, fordi hans jordi-
fke Liv havde udtrykt, at deres Liv maa have været enten en Til-
fældighed eller en Usandhed eller en Umodenhed, thi han havde
ved at tjene Sandheden vundet stor Ære og Anseelse, han havde
overalt fundet Aand og Forstaaelse, ikke fom hine, der næsten
overalt fandt Bestialitet og Misforstaaelse-«
,,Dog fandt han ogsaa her i Verden hvad han søgte: var
ingen Anden det, han var selv ,,hiin Enkelte-O og blev det mere og
mere. Det var Christendommens Sag han tjente, hans Liv fra
Barndommen af forunderligt dertil anlagt. Saa fuldkommede
han Reflexionens Gjerning, at sætte Christendommen, det at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
