Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord.
I disse Tider er Alt Politik. Det Religienses Anskuelse er en derfra himmel-
vidt (t0t0 ooelo) forskjellig, som ogsaa Udgangspunktet og Endetnaalet er
himmelvidt (t0to eoelo) forshelligt, da det Politiske begynder paa Jorden for
at blive ved Jorden, medens det Religiense, ledende sin Begyndelse fra oven,
vil forklare og derpaa hæve det Jordiske til Himlen.
En utaalmodig Politiker, der forhaster sig med at kigge lidt i disse Blade,
vil vistnok kun finde Lidet til sin Opbyggelse: faaer saa at være. Dersom han
derimod skulde velvilligt ville give sig lidt Taalmodighed: jeg er overbeviist om,
at ogsaa han, endog ved de korte Antydninger, der meddeles i disse Blade, vil
blive opmærksom paa, at det Religieuse er den forklarede Gjengivelse af, hvad
en Politiker, forsaavidt han virkelig elsker det at være Menneske og elsker Menne-
skene, i sit lykkeligste Oieblik har tænkt, om han end vil finde det Religieuse
upraktisk som for hoit og for idealt·
Dette kan ikke forstyrre den Religiense, der vel veed, at Christendommen er
og kaldes den praktiske Religion, men tillige veed, at »Forbilledet« og de der-
efter regelmæssigt dannede relative Forbilleder, hver især, ved deres mange-
aarige Anstrengelse, Arbeide, Uegennyttighed opnaaede at blive til Intet i
Verden, ndleete, forhaanede o. s. v., hvilket da maa forekomme en Politiker den
hoieste Grad af Upraktiskhed, hvorimod endog en Hedning og just Oltidens
,,praktiske Philosoph« var en med Liv og Sjel erklæret Elsker af denne Uprak-
tifkhed.
Men skjondt ,,upraktisk«, dog er det Religiense Evighedens forklarede Gien-
givelse af Politikens skionneste Drorn. Jngen Politik har kunnet, ingen Politik
kan, ingen Verdslighed har kunnet, ingen Verdslighed kan, indtil den sidste
Conseqvents gjennemtænke eller realisere denne Tanke: Menneske-Lighed At
realisere fuldkommen Lighed i Mediet ,,Verds-Lighed« o: i det Medinni, hvis
Væsen er Forskjellighed, og realifere den , verds-ligt« o: forskjelliggjorende, det
er evigt umuligt, det kan man see paa Kategorierne. Thi hvis fuldkommen
Lighed skulde naaes, maatte »Verdslighed« reent bort, og naar fuldkommen
Lighed er naaet, er »Verdslighed« ophort; men er det saa dog ikke som en Be-
sathed, at »Verdslighed« har faaet den Jdee at ville fremtvinge fuldkommen
Lighed, og verdsligt at ville fremtvinge den — i Verdslighedl Kun det Reli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
