- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
634

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

636

See, der var ingen enkelt Soldat, der turde lægge Haand paa
Cajns Mariusz dette var Sandheden. Men blot tre fire Fruen-
timmer med Bevidsthed eller Forestilling om at være Mængde,
med dog et Slags Haab om Muligheden af, at Ingen bestemt
kunde sige, hvo det var, eller hvo det var, der begyndte: de havde
havt Mod dertil; hvilken Usandhed! Usandheden er sorst den,
at det er ,,Mængden", der gjor, hvad enten kun den Enkelte
i Mængden gjor, eller i ethvert Fald hver Enkelt gjor. Thi
en Mængde er et Abstraktum, som ikke har Hænder; hver Enkelt
har derimod ordentligviis to Hænder, og naar saa han, en Enkelt,
lægger sine to Hænder paa Cajns Marius, saa er det denne En-
keltes to Hænder, dog vel ikke hans Naber, endnu mindre —
Mærtgdens, som ingen Hænder har. Dernæst er Usandheden
den, at Mængden havde »Mod« dertil, da aldrig nogensinde
selv den Feigeste af alle Enkelte var saa feig, som Mængde altid
er. Thi hver Enkelt, der flygter ind i Mængde, og altsaa feigt
flyer det at være den Enkelte (som enten har Mod til at lægge
Haand paa Cajns Marius, eller dog Mod til at tilstaae, at han
ikke har det), han bidrager sin Deel af Feighed til ,,Feigheden«,
som er: Mængde — Tag det .83oieste, tænk Christus — og hele
Menneskeslægten, alle de Mennesker, der ere fodte og nogen-
sinde blive fodte; men Situationen er Enkelthedens, som Enkelt,
i eensom Omgivelse ene med ham, som Enkelt at træde hen til
ham og spytte paa ham: det Menneske er aldrig fodt og bliver
det aldrig, som havde Mod eller Frækhed dertil; dette er Sand-
heden. Men da de blev Mængde, da havde de Mod dertil —— fryg-
telige Usandhed!

Mængde er Usandheden. Der er derfor i Grunden Ingen,
der har mere Foragt for det at være Menneske end Te, der gjore
Profession af at staae i Spidsen for Mængde Lad En komme til
en Saadan, et enkelt Menneske — jo vist, hvad bryder han sig
derom; det er meget for lidt; stolt afviser han ham; der maa i
det mindste være Hundrede. Og naar der er Tusinde, da boier
han sig for Mængden, bukker og skraberz hvilken Usandhed!
Nei, naar det er et enkelt Menneske, da skal man udtrykke Sand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free