Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XX. Fædrelandet Onsdag d. 16· Mai 1855· Nr. 112.
Til det nye Oplag af ,,Jndovelfe i Christendom«.
Denne Bog har jeg ladet udgaae i et aldeles uforandret
· Oplag, fordi jeg betragter den som et historisk Aetstykke.
Hvis den nn skulde vcere ndgaaet, nn da baade Pietets-Hen-
synet til den afdode Viskop er bortfaldet, og jeg, ogsaa ved at
have ladet denne Bog forste Gang udgaae, har forvisset mig om,
at det Bestaaende, christeligt, er nholdbart1 vilde den være bleven
forandret saaledes:
den var ikke bleven af en Pfeudonym men af mig, og det
tre Gange gjentagne Forord var bortfaldet, selvfolgelig ogsaa
Moralen til Nr. 1, hvor Psendonymen vender Sagen saaledes,
som jeg personligt gav det Medhold ved Forordet.
Min tidligere Tanke var: skal det Bestaaende kunne for-
svares, er dette den eneste Maade: ved digterisk (derfor af en Psen-
donym) at anbringe Dommen over det, ved faa at trække i anden
Potens paa ,,Naaden«, saa det blev Christendom, ikke blot ved
»Naaden« at finde Tilgivelse for det Forbigangne, men ved Naa-
den et Slags Aflad fra den egenlige Christi Efterfolgelse og den
egenlige Atistrcengelse ved det at være Christen. Paa den Maade
kommer der dog Sandhed ind i det Bestaaende, det forsvarer fig
ved at domine sig selv, det vedgaaer den christelige Fordring, gjor
Tilstaaelse sig selv betraeffende om sin Afstand og nden at kunne
kaldes en Stræben i Retning af at komme Fordringen nærmere,
inen henflher til Naaden, ,,ogsaa i Forhold til den Brug, man gjor
as Naaden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
