Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Menneskelige beskyttet (protegerer) det
Guddommelige!
Ilt det er et Abraeadabra, at det Menneskelige protegerer
det Guddommelige, er let nok at forstaae. Hvor i al Verden er da
Sligt faldet et saa Fornuftigt som Staten ind?
Nu, det er en lang Historie; men hovedsageligen hænger det
sammen med, at Christendommen i Tidernes Lod mindre og
mindre blev betjent i Charakteer af hvad den er: det Guddom-
melige.
Tænk en Stats-Mand samtidig med Christendommens Ind-
komst i Verden og siig saa til ham: qujd tjbi videtur, mener
Dn ikke, at det var en Religion for Staten? han vilde formodentlig
ansee Dig som gal, neppe værdige Dig et Svar.
Men betjent i feig Menneske-Frygt, i Middelmaadighed, i
timelig Interesse, ja saa seer det noget anderledes ud, saa kan det
virkelig synes, at Christendommen (der ved den Vetjening efter-
haanden var blevet spat og skank og bovlam og et jammerligt
,,Kretur«) maatte være yderst glad ved at protegeres af Staten og
saaledes komme til Ære
Saaledes seet ligger Ansvaret hos Geistligheden, der paa en
Maade har, som man siger, taget Staten ved Næsen, faaet den
indbildt, at her var Noget for Staten at gjore, hvad dog tidligere
eller sildigere maa ende med, at Staten kommer til at betale
Musicanterne en Mulkt fordi den er kommet sor hoit tilveirs. Thi
er det end vist, at det ingenlunde er for hoit for Staten at pro-
tegere Det, som man udgav for at være Christendom: saasnart det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
