Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stat — Christendom.
»»,stat« forholder sig ligefrem til Tallet (det Nnmeriske); naar
derfor en Stat svinder ind, saa kan efterhaanden Tallet blive saa
lille, at den Stat er ophørt, Begrebet gaaet nd·
Christendommen forholder sig anderledes til Tallet: een
eneste sand Christen er nok, for at det kan være fandt, at Christen-
dommen er til. Ja, Christendommen forholder sig omvendt til
Tallet — naar Alle ere blevne Christne, er Begrebet ,,Christen«
gaaet ndz thi Begrebet Christen er et -polemisk Begreb, man kan
kun være Christen i Modsætning eller modsætningsviis· Saaledes
er det ogsaa i det nye Testamente, forholdende sig til, at Gud vil
være elsket, og just derfor Modsætningsforholdet, for at potensere
Kjærligheden, saa den Christne, som elsker Gud, i Modsætnings-
forholdet til andre Mennesker kommer til at lide ved disses Had
og Forfølgelse Saasnart Modsætningen tages bort er det at være
Christen Vron — som det er i ,,Christenhed«, der listigt har af
skaffet Christendommen ved: vi ere Alle Christne.
Altsaa Begrebet »Christen« forholder sig omvendt til Tallet
— «Stat« forholder sig ligefrem til Tallet: og saa har man faaet
Christendom og Stat til at gaae op i hinanden — —— til Bedste for
Vrovlet og Præsterne; thi at sætte Stat og Christendom saaledes
sammen er der lige saa god Mening i som i at tale oni en Alen
Smør, eller der er, om muligt, endnn mindre Mening deri, da
Smor og Alen dog blot ere hvad der Jntet have med hinanden at
gjøre, medens Stat og Christendom forholder sig omvendt til eller
vel rettere fra hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
