Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
at dette er idel Qval, Jammer og Elendighed (men saa rigtignok
ogsaa Evigheden betrygget), medens det vi kalde Christendom er
Fornøieligt og Livslystigt (men saa rigtignok ingen anden Sikker-
hed Evigheden betræffende end Præstens-) — idet jeg gjør det, vil
det ikke kunne undgaaes, at de Fleste kommer til at forvexle
dette: at hvad jeg oplyser at være det nye Testamentes Christen-
dom ikke behager dem, og dette: at om det behager eller ikke be-
hager jo gjør hverken fra eller til betræffende det Spørgsmaal,
hvad det nye Testamentes Christendom er, ja, at det at det ikke
behager just maatte ansees for et Kjende paa, at hvad jeg kalder
det nye Testamentes Christendom er det nye Testamentes Chri-
stendom, da det nye Testamente selv siger ideligt og ideligt, at
det ikke behager Mennesket, er ham til Forargelse.
Det er sandeligen ikke for Intet at jeg har kaldt dette med
»Christenhed« en Criminal-Sag. Den officielle Christendoms For-
kyndelse har, som man kunde vente det, naturligviis ikke forsomt
sig, men, falsknende, taget Sagen fra Grunden af — at vinde Men-
neskene er jo ogsaa den det Vigtige, Christendommen det mindre
Vigtige. Fremgangsmaaden er da denne: man sætter de menneske-
lige Lidenskaber i Bevægelse, og hvad man saa veed tiltaler disse,
det kalder man Christendom, det faaer man til at være Christen-
dom — og saa vinder man Menneskene for Christendommen
Det nye Testamentes Christendom derimod er hvad der i
allerhoieste Grad mishager og oprorer Mennesket. Forkyndt saa-
ledes, vindes der hverken Christne i Millionviis eller jordisk Løn og
Profit. J hver Generation er da det Sjeldne et Menneske, der
over den Magt over sig selv, at han kan ville hvad der ikke beha-
ger ham, at han kan fastholde det Sande, som ikke behager ham,
fastholde at det er det Sande uagtet det ikke behager ham, fast-
holde, at det er det Sande just fordi det ikke behager ham, og
saa dog, uagtet det ikke behager, kan ville indlade sig derpaa.
De fleste Mennesker forvirrer det sig strax sor, bevidst eller ube-
vidst; hvad de sknlle gaae ind paa maa være Noget, der viser sig
at behage dem, at tiltale dem.
Derpaa er det Christendoms-Falsknerne stile· J at forklare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
