Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
mente kun kan elske ved at hade denne Verden og sit eget Liv i
denne Verden) vil dømme, om man har fuldkommet hans Villie.
Der er altsaa en Verdens, en Himmels Forskjel mellem den
Mynsterske Livsbetragtning (der egentligen er epicuræisk, Livs-
nydelsens og Livslystens, tilhørende denne Verden) og den chri-
stelige, der er Lidelsernes, Dødens Begeistring, tilhørende den
anden Verden; ja der er en saadan Forskjel mellem disse tvende
Livsbetragtninger, at den sidste maatte (naar der skulde gjøres
Alvor med den, og den ikke høist foredrages en sjelden Gang i en
stille Time) forekomme Biskop Mynster som en Art Galskab.
Maal nu, og Du skal see, det Du under Navnet Mynster er
vant til at betegne som christelig Alvor og Viisdom, er, christeligt
maalt: Lunkenhed, Jndifferentisme Thi saaledes maatte jo den
Forskjel betegnes, Forskjellen mellem: at ville stride paa Liv og
Død med denne Verden, for ingen Priis at ville have Venskab
med denne Verden (det, christeligt, Fordrede) og at ville see at
slippe lykkeligt og vel gjennem denne Verden, høist stridende en
Smule, naar dette kunde bidrage til, at man slipper lykkeligt og
vel gjennem denne Verden.
Tag saa Pastor Grundtvig G. ansees jo for ,,en Slags
Apostel«, repræsenterende Begeistring, Troes-Mod, som kæmper
for en Overbeviisning
Lad os nu see nøiere efter. Det Høieste han har kæmpet
for, er, for at saae Lov til, selv og med dem, som ville slutte sig
til ham, at udtrykke, hvad han forstaaer ved Christendom Derfor
vilde han have Aaget bort, som Statskirken lagde paa ham; det
oprørte ham, at man ved Politie·Magt vilde forhindre ham i,
religieust, at have sin Frihed.
Godt. Men hvis da G. sor sig og Sine havde opnaaet hvad
han vilde, var det altsaa hans Tanke, at lade hele det uhyre
Sandsebedrag bestaae, at Staten udgiver sig for at vcere christe-
lig, at Folket indbilder sig at være Christne, kort, at der hver evige
Dag forskyldes en Fornærmelse, en MajestiktssForbrydelse mod
Gud ved at man har forfalsket hvad Christendom er. At kæmpe
i Retning heraf er vistnok aldrig faldet G. ind. Nei, Frihed for
1t3’’·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
