Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
det i een Forstand hoist nuodigt, thi jeg taler ikke gjerne om
Sligt; dog vælger og bruger jeg det med velberaad Hu, ja, jeg
mener ikke at kunne forsvare at lade være at bruge det, thi
Sagens Alvor fordrer, at der anvendes Alt for at gjore, hvo
som behover det, ret ækel ved sin Tilstand, ret modbydelig ved
sig selv.
Der lever en Mand, hvis Kone er ham utro; men han veed
ikke af det, Da er der en af hans Venner, som — et tvetydigt
Venskabs-Stykke, vil maaskee Mange sige — oplyser ham derom.
Manden svarer: det er med en levende Interesse jeg har hort
Dig tale, jeg beundrer den Skarpsindighed, med hvilken Du har
vidst at spore en saa forsigtigt skjult Utroskab, om hvilken jeg
virkelig heller ingen Anelse har havt. Men at jeg derfor, da jeg
nu veed at det er saa, skulde lade mig skille fra hende, nei, det
kan jeg ikke beslutte. Jeg er nu engang vant til dette huslige
Tummerumme, det kan jeg ikke undvære; hun har desuden
Formue, den kan jeg heller ikke undvære Men derimod negter
eg ikke, at jeg med den meest levende Interesse vil hore hvad
Du yderligere kan oplyse Forholdet betrceffendez thi — det er
ikke for at sige Dig nogen Compliment — men det er yderst
interessant
Paa den Maade at have Sands for det Juteressante, deri er
der noget Frygteligt. Og saaledes er det ogsaa noget Frygteligt:
under Form af interessant Viden at være videude om, at Ens Guds-
dyrkelse er Gudsbespottelse, og saa at vedblive den, fordi man nu
engang er vant dertil. J Grunden er det ikke faa meget at foragte
Gud som det er at foragte sig selv. Man finder det foragteligt,
hvad der uforskyldt kan bevirkes ved en Kones Utroskab, at gjælde
for at være Manden og dog ikke være det; man anseer det for
jammerligt at ville finde sig i dette Forhold, blive i det. Men
(hvad umuligt kau hænde Nogen uden ved egen Skyld) at have
Religion paa den Maade, at man selv veed, at Ens Gudsdyrkelse
er Gudsbespottelse, og saa dog at ville vedblive at lade det gjælde,
at man har den Religion: det er i dybeste Grund at foragte sig
selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
