Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
alt Det, hvori et Menneske har sit Liv, alt Det, der for ham er
Livet, Det, for hvis Skyld han, selvisk, vil have Gud til Hjælp for
at faae det, eller for at troftes over, at han ikke faaer det eller
over Tabet af det — der staaer aldeles nforandret Livsstraf paa
at forkynde det i Charakteer. At forkynde det i Charakteer; thi
hvis Forkynderen, hvad jo i vore Tider ansees for det langt
Større, spiller den ijektive, saa hans Liv udtrykker lige det Mod-
satte, saa faae vi Former af det Juteressante, som aldrig reise For-
folgelsez tvertimod, al Charakteerløshed behager denne Verden.
Men ,,Christenheds" Fortjeneste er: ved Hjælp af Læren om
at Christendommen er perfeetibel at have gjort Christendommen
om til Verdslighed Herved falder naturligviis Forfølgelse bort,
thi det er jo utænkeligt at Verdslighed skulde forfolge Berdslighed.
Dette var den første Logn: at gjore Christendom om til Verdslig-
hed. Den anden Logn er saa: at Verden nn er blevet tolerant,
har gjort et Fremskridt, at der ikke mere finder Forfølgelse Sted
— der er nemlig ikke Noget at forfølge.
Ja, Christendommen er perfectibell Og det gaaer bestandigt
fremad! Christendommen kom ind i Verden og fandt denne sor-
tabt i Verdslighed og jordisk Higen og Stræben Christendommen
lærte saa: Forsagelse. Men, siger Christenhed, Christendommen
er perfectibel, herved kan vi ikke blive staaende, Forsagelse er et
Moment; vi maae gaae videre — til: Profiten leve! Hvor raffi-
neretl Hedenskabet var Verdslighed for Forsagelse, Christenheds
Verdslighed er med Paastand paa at være: hoiere end Forsagel-
sen, som er en Eensidighed
At »Christenheds« Forbrydelse er at sammenligne med
det, uberettiget at ville tilvende sig en Arv.
[Paa KladdemJ d. 24 Ang-
En Mand doer, og indsætter Cn til Arving af hele sin Formue
—- men der er en Betingelse, Noget som fordres af Arvingenz og
dette behager Arvingen ikke. Hvad gjor han saa? Han bemægtiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
