Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - autochthonisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
derom, at det baade kan betyde tollere og oonservare· Jeg
veed ikke af, at det danske Ord ophæve tillader nogen Tve-
tydighed, men derimod veed jeg, at vore tydsk-danske Philo-
sopher brnge det som det tydske. Om det nu er en god Egen-
skab ved et Ord, at det kan betyde det Modsatte, veed jeg ikke,
men Den, der vil ndtrykke sig noiagtigt, nndgaar gjerne Brugen
af et saadant Ord paa de afgjørende Steder. Man har et
simpelt, folkeligt Udtryk, hvormed man humoriftisk betegner
det Umnligez at have Munden fnld af Meel og at blæse paa
eengang; omtrent dette Knaststykke er det Specnlationen
gjvr ved at benytte et Ord, der betegner lige det Modsatte.
For ret tydeligt at betegne, at Sveeiclationen ingen Afgjorelse
veed af at sige, bruger den selv et saa tvetydigt Ord for at
betegne den Art af Forstaaelse, der er den speculative For-
staaelse. Og seer man nærmere til, saa bliver Forvirringen
tydeligere. Anfheben i Betydning af tollere er at tilintetgjare,
iVetydning conservare, at bevare i aldeles uforandret Til-
stand, slet ikke at gjore Noget ved det Opbevarede Ophæver
Negjeringen et politisk Samfund, saa tilintetgjør den det;
opbevarer en Mand Noget for mig, saa er det mig netop af
Vigtighed, at han slet ingen Forandring foretager derved.
Ingen af Delene er det philosophiske anfheben. Zpeknlationen
ophcetJer da al Vanskelighed, og lader saa den tilbage, hvad
jeg egentligen har at forstaae ved det den gjor ved denne
Anfheben. Men lad nn denne Anfheben vasre at nedsætte
Noget til et relativt Moment, som der jo ogsaa siges, naar
det Afgjorende, naar Paradoxet iiedseettes til et relativt
Moment, saa vil dette sige, at der er intet Paradox, ingen
Afgjorelse, thi Miradoxet og det Afgjorende er netop ved
deres Gjenstridighed hvad de ere. Om Speknlationen har
Ret, er et andet Zporgsmaah men her sporges jo kun, hvor-
ledes dens Forklaring af Christendommen forholder sig til
Christendommen, som den forklarer-A
antochthonifk (gr., avrcjg, autos, selv, og ZTJ(I«-, cht-h6n, Jord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
