Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - comparativdialektisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
tydning om Bevidsthedslivet, altsaa om sjaelelig ,,Fasthed";
saaledes Kierkegaard i flg.
Eks»X111 425 (3l)0): »Jronien tngter og straffer og
giver derved Holdning og Confistents".
Conftruktiom Filosofisk betegner Ordet Constrnktion den Frem-
gangsmaade, at man afleder og sammenknytter Begreber, der
er dannet rent apriorisk. Efter Kant var det at konstrnere et
degreln det apriori at fremstille den til Begrebet svarende An-
sknelse, noget som efter Kant fast-lig fandt Anvendelse i Mate-
matilken. —3cl)elling brngte imidlertid Udtrykket Constrnktion i
langt videre Betydning, idet han hermed bencevnte sin Bestræ-
belse for at aflede Natnrfainomenerne as aprioriske Forudsæt-
ninger, af selve ,,Jdeen om en Natnr«, altsaa nd af Begreber-.
Constrnktion er »Freins1illing af det Reale 1 det Ideale, af det
enkelte i det Almene, i Ideen. Alt enkelt er som saadan Form,
men alle Formers Fiilde og Udspring er den nodvendige, evige
og absolnte Form«. Dette Absolute fattes efter Schelling ved
den ,,intellek1nelle Anskuelse« s. d.).
Kierkegaard anvender hyppigst Ordet Constrnktion i Ordets
almindelige Betydning: ,,— en stakkels Psycholog, der knn tor
regne paa liden Sympathi for psyrhologiske Experimenter og
nvirkelige Constrnktioner —« (Vl 203 (180)); eller som legemlig-
aandelig Bygning: ,,— knnde jeg være bleven hende forstaaelig
i hele min Constrnktion —« (Vl 403 (357)). Et enkelt Sted
nasvner han dog Ordet i dets filosofiske Betydning, og netop
med Henblik paa Schellings dristige Brug af dette Begreb.
Els. lV 315 (283): ,,Sast nn, at den hegelske Philosophie
virkelig havde gjennenitasnkt Kants Skepsis (i1nidlertid tnrde
dette dog altid blive et stort Spørgsmaal, tiltrods for Alt,
hvad Hegel og Skole, ved Hjaslp af Ztikordet: Methoden og
Manifestationen, har gjort for at skjule, hvad Schelling mere
aabenlyst ved Stikordetc den intellektnelle Ansknelse og Con-
strnetionen bekjendte, at det var et nyt Udgangspunkt) og
saaledes i en hoiere Form reeonstrneret det Tidligere«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
