Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Distinction ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
der anvende-S i Læren om Væsenet De Begreber, man her
kommer til, er »Refleksions-Vegreber«, et Ord, der har Hensyn
til, at Tanken ligesom ,,bojes". Begrebet Refleksion hos Hegel
har imidlertid tillige bevaret Ordets almindelige Betydning af
Eftertanke, en seerlig Tænken over noget (se nærmere: Re-
sleksion, og: »Systeinet«, S. 718).
For den snbjektive eksisterende Tænker hos Kierkegaard bliver
der nn Tale om en »Dobbelt-Refleksion« nemlig i Kraft af
»Meddelelsens Dialektik". Den snbjektive religiøse Tænker, der
har fattet Tilværelsens Doblielthed, knnde meget vel lige saa
godt som enhver anden, der har· naaet et Tankeresnltat, i og
ved sin Refleksion give sin Tanke det rette Udtryk i Ord;
men dette ved en forste Refleksion opnaaede og i og for sig
formnlerede Resultat kan han ikke meddele ligestemt, her
»konimer den anden Refleksion, der betrceffer Meddelelsens
eget Forhold til Meddeleren og gjengiver den existerende Med-
delers eget Forhold til Ideen-’ (V11 64 (59)). Efter Kierkegaard
ligger Dobbeltrefleksionen allerede i selve Meddelelsens Idee,
altsaa i selve det, at den snbjektive Tænken der er »mere og
mere snlijektiv isoleret« og lever i Jsolationens Jiiderlighed,
overhovedet vil meddele sig, ,,altsaa at han paa eengang vil
have sin Tænkning i sin snbjektive Existentses Inderlighed og
dog vil meddele sig. Denne Modsigelse kan nnmligen. . .. finde
sit Udtryk i en ligefrem For1n«. Thi: ,,en Udraaber af Inder-
lighed er et seevoerdigt Dhr". Altsaa: »Overnlt hvor det Sub-
jektive er af Vigtighed iErkjendelsen, altsaa Tilegnelsen er Hoved-
sagen, der er Meddelelsen et Flnnstvcerh den er dobbelt-reflek-
teret, og dens forste Form er netop det underfundige, at Snlijeks
tiviteterne maa holdes gndeligt nd fra hinanden og ikke lolse
sljornende sammen i Objektivitet« Vll 66f ((50); se ogsaa Med-
delelse, indirekte·
Dogmatismet 1) Den videnskabelige Fremgangsmaade, der
gaar nd fra visse lstrnndsastninger og af disse logisk ndleder
Las1«-:sastninger. Foruden en saadan Metode forstaar nian ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
