Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Euphemisme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
Kierkegaards vcesentlige Forstaaelse af det Eviges Begreb
synes paavirket af den græske Fikosofi, hvor f.Eks. Platons
Jdelcere antyder en Væren, hævet over Tidsbegrehet, og hvor
der i det hele skelnes mellem det evige Veerende og det ikke-
vcrrende, hvilket sidste er det i Tiden skistende og tilblivende.
Men ogsaa den tyske speknlative Filosofi hylder lignende Sov-
dringer. Schelling bestemmer Evigheden som et ,,staaende Nn«,
et bestandigt Nu, og for Hegel er Aanden, Begrebet, evig. Ogsaa
det Absoliites diakektiske Proees er evig, ikke tidslig, hvilket ogsaa
viser sig i, at selve Tidsbegreliet forst fremkommer paa et Punkt
i selve denne Proees. »Knn Naturen er midergivet Tiden, nem-
lig forsaavidt den ses som endelig; det Sande derimod, Ideen,
Aanden, er evig". Evighedsbegreliet maa herved ikke opfattes
som en blot Abstraktion fra Tiden, som en blot Negation· Det
er en kvalitativt anden Væren, der er Tale om.
Ogsaa hos Kierkegaard er der med det Evige Tale om en
kvalitativt anden Væren end den tidslige Men netop ved, at
det Evige hos ham ses i dets Forbindelse med det «existerende«
Snlijekt, med det i den tidslige Existens stedte Individ, faar det
her en egen Farve. Den existerende er jo knn interesseret i den
evige veesentlige Sandhed, og det »Evige« faar derfor hos
Kierkegaard en kraftig etisk eller etisk-religios Farve (jfr.: Sub-
jektivitet).
At det Evige efter Kierkegaards Udgangspunkt er det tidlose,
bliver Grundlaget for det absolnte » Daradox": det, der netop
efter sit Vassein efter sit Vegrev, ikke har noget med Tiden at
gore, skal i «Ei11«adoxet dog ses som tillilevet, altsaa som nnderlagt
Tiden, og som fremkoinmet i et bestemt Tidsmoment cDette er
«det Avsnrde«, dette er Brnddet med «J1mnanensen", det er
Sliiodsigelsen
Som en karakteristisk «Desinition« af det Evige kan anfores
lV 302 (c-j35(j): »Tet evige derimod so: i Modscetn t. Tiden]
er det Tlcasrvasrende Ternkt er det Evige det Nærværende som
den ophamede Sneeegsion (Tiden var Sneeessionein der gaaer
forviss. For Forestillingen er det en Fortgaaen, som dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
