Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Gjentagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
Gjentagelse, og Lyst til at glæde sig til den. Den, der ikke har
omseilet Livet, sor han begyndte at leve, han kommer aldrig
til at leve. . . . Gjentagelsen den er Virkeligheden, og Tilværelsens
Alvor. Den, der vil Gjentagelsen, han er modnet i Alvor« (111
194f (174 f)).
yichiJr o(8)avro«2-, gr., gnothi s(e)auton: Kend dig selv! En
Jndskrift, der var anbragt paa eller ved Oraklet (Apollotemplet)
iDelfi, og som efter Overleveringen skyldtes en af de 7 Vise-
Man plejer ofte at karakterisere Sokrates’ Virksomhed ved
Ordet: Kend dig selv, idet Sokrates var en Talsmand for en
saadan Selverkendelse og Selvbesindelse, som disse Ord er
Udtryk sor.
For Kierkegaard er det nn ejendotnmeligt, at Ordet ypojisr
aamdw i det hegelsk paavirkede »Om Begrebet Jroni« (1841)
ses som speknlativ Selvbevidsthed og seerlig ikke faar et indre
personligt Forhold til Sokrates. Sokrates faar knn et udvortes
Forhold til dette Ord, og Tankesprogets snbjektive etisk-religiose
Side haves der ikke Oje sor: Ssokrates’ Selvbesindelse, hans:
Kend dig selv, skal knn betyde: Adskil dig selv fra andet. «Forst
en senere Tid var det forbeholdt at fordybe sig i denne Selv-
erkendelse« (X111 279 (260)).
Indenfor «Iorfatterskabet« ser Kierkegaard derimod godt den
ctjsk-kc1igiosc Side af ydcdot ooowo J »Eotc» — Eller-« 11· om
»Ligevcegten mellem det cestetiske og etiske i Personlighedens
Udarbejdelse« er Fyndordet »Vaklg dig selv« i Virkeligheden det
samme som det græske: Kend dig selv! Thi Kierkegaard anerkender
her, at yisoItJr oavrdv godt kan betyde ikke blot Selverkendelse
som sdontemplatioin men Selvbesindelse som en Handling,
nemlig som Begyndelse til et etisk Liv (1l 279 (232)). Han har
dog for at nndgaa Forveksling, af Forsigtighed, ,,med Flid brngt
det Udtryk at vrelge sig selv, i Stedet for at kjende sig selv".
Og er der lidt Usikkerhed til Stede her endnu, er denne i hvert
Fald senere borte: Ordet 71·s1«9toasun5» er forst og fremmest af
(«tisk-kc1igiost Indhold (111 165 (148)), og det er ogsaa dette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
