Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610
Ved denne Vaggrnnd bliver den romantiske Ironi eventnelt
beslægtet med den videregaaende Form for Ironi, hvor denne
er et Standpunkt eller en Aandsform, der ser det endelige
og begrænsede paa en formel Vaggrnnd af det uendelige og
nbegraensede (Jdeen, Jdealet), og for hvilken det endelige og
begrænsede herved bliver nden Værdi En Jroniker af denne
Stobning forudsættes dog ikke selv at kunne give noget positivt
Udtryk for Jdealet, —— han ejer det knn som en Slags negativ
Maalestok (,,dette svarer ikke til Jdealet"), og der kan ved denne
Jronikers Fordommelse af alt det konkrete og endelige komme
et negativt Urasg over ham —— paa en vis ideel Baggrund.
Disse Former for Jronien kan alle siges at hvile paa det
oprindelige Jronibegrebs eentrale Indhold: Modsætningen
mellem ,,Væsen" og Fæuomen indenfor selve Personligheden.
En særlig Anvendelse af dette Jronibegreb gor man, naar ogsaa
en enkelt Handling eller Udtalelse, der er Udtryk for Ironi,
kaldes: »en Jroni«·
J videregaaende og negentlig Forstand — i en Slags overfort
Betydning —— bruges Udtrykket Jroni endelig især i Forbindel-
sen: Skcebnens Jroni o.l.; det egentlige ,,ironiske« Moment
leveres her forsaavidt af det betragtende Individ selv, som det
modscetningsfnlde egentlig ligger i hans Forventning, i hans
Bedømmelse af, hvad Situationen kræver, hans Tillid til noget
bestaaende, i Forhold til objektive Begivenheder-. Modsætningen
holdes altsaa ikke længere indenfor Personlighedenz se nærmere
Verdensironien —
Kierkegaard der — som hans Papirer viser —— næsten hele
sit Liv igennem har syslet med Jronibegrebet, har i sin Doktor-
dispntatg (1841): »Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til
Sokrates« givet en ndsorlig Fremstilling af, hvad han forstod
ved Jroni«. Han kasder her sin Fremstilling as Jronibegrebet
sammen med Fremstillingen af sin Opfattelse af Sokrates, hvis
’Standpunkt og hele Aandsform han bestemmer som Ironi. —
Paa den anden Zide er Tispntatsens Opfattelse as Jronien
itte fyldestgorende for hele lstierkegaards Ironiopfattelse Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
