Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615
diernes« Reekke, der bliver af Vigtighed Jronien opstilles nem-
lig i Kierkegaard-3 Skildring i »Afsl. Efterstrift« (1846) af «Sta-
dier« og ,,9Jcelle1nstadier« (se: Ztadimu) sont et saadant Grænses
gebet, eller, som Kierkegaard med et Fremmedord kalder det:
Jronien er ,,(Lonfiuiet mellem det Æsthetiske og [det] Ethiske«.
Jronieu kan nu her slutte sig enten til et restetisk eller et etisk
Indhold af Personligheden· Helt klart er det i denne Lære om
Stadierne ikke, hvornaar Kierkegaard bruger Ordet Ironi som
Udtryk for et Livsansknelses-Omraade, en Aandsform, og hvor-
naar blot som Betegnelse for en Udtryksform. Jronikeren er
Etiker ved personlig at forholde sig til den absolnte Fordring,
ved at ,,have gjort en Uendelighedens Bevægelse« og paa den
anden Side kan en saadan Etiker bruge Jronien som sit ,,Ju-
eognito«, som Udtryksform. ,,Soerates var i denne Betydning
en Ethiker, dog vel at mærke hen til Grændsen af det Religiose ...«.
Kierkegaard spørger saa: ,,Hvad er saa Ironie, hvis man vil
kalde Socrates en Jroniker, og ikke som Mag. Kierkegaard
so: Kierkegaard i Dispntatsen 1841] bevidst eller ubevidst kun
vil drage den ene Side frem? Jronie er Eenheden af ethisk
Lidenskab, der i Inderlighed uendeligt aecentnerer det egne
Jeg i Forhold til den ethiske Fordring — og af Dannelse, der
i Udvorteshed uendeligt abstraherer fra det egne Jeg, som en
Endelighed med blandt alle de andre Endeligheder og Enkelt-
lJeder« (V11 493 (437)).
Hvad er Ironi, hvis man vil kalde Sokrates en Jroniker?
Bestemmelsen af Sokrates som Jroniker kommer aabenbart her
i og for sig ikke til at betyde noget for selve Opfattelsen af og
Vurderingen af Sokrates. Begrebetss Bestennnelse, Begrebs-
definitionen, afgores her ved dets Anvendelse; og selve Begrebs-
bestemmelsen kommer saaledes i anden Række — men er jo
p. d. a. 3. en Begrebsbestennnelse
Den ,,etiske Lidenskab« i Jroniens Begreb hentyder nu ikke
paa en forandret Opfattelse af ,,Totalitetens" Forhold til Iro-
uien, jsr· foran — men betyder Judividets snbjektive Inderlig-
hed som hojeste Udtryk for etisk Alvor. (Jfr. ogsaa: S1ibjektivi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
