- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
617

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Ironi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

617

i »Afslutt. Efterskrift«z men af Stedet i Papirerne ser man,
at Kierkegaard lader Indholdet have nær Sammenhæng med
selve Definitionen og det saaledes, at Definitionens Tyngde-
punkt i Virkeligheden nærmest kommer til at ligge i den sidste
Punkt. Det klassiske Mærke er det, at i al Fald den kloge, den
vagtsoinme, ser Saininenhcrngenz men nu: ,,Jngeu mærker det
Forste«, og dette er endda Betingelsen for dettes sande Uende-
liggorelse

Det er forøvrigt muligt ogsaa for 1845 at finde Jronieus
,,Skjultheds«- og ,,Juderligheds«Bestemmelse hos Kierkegaard
Allerede i ,,Frygt og Bæven« —— altsaa Soinmeren 1843 —
drager Kierkegaard saaledes et Sted det nye Testamente frem
som ,,Anpriser« af Jronien, ,,kun at den bruges til at skjule det
Bedre«. Og i Udkastet er til dette Parti fojet et Stykke, hvoraf
det ogsaa fremgaar, at en vis ,,Uigennemsigtighed« nu er en
Bestanddel af Jronibegrebet:

,,J et af Evangelierne fortælles der en Parabel om to Sønner,
af hvilke den ene bestandig lovede at gjore Faderens Villie
men gjorde den ikke, den anden bestandig sagde nei, men gjorde
den. Dette sidste er ogsaa en Form af Jronie, og dog priser
Evangeliet denne Son. Evangeliet lader heller ikke Angeren
træde imellem, at det angrede ham at han havde sagt: nei,
ingenlunde, det antyder, at det er en Art Blufærdighed, der
forhindrer Sonnen i at sige, at han vil gjore det. Denne Blu-
færdighed kan intet dybere Menneske være ubekjendt med, den
har tildeels sin Grund i en ædel Mistillid til sig selv; thi saa
længe man ikke har gjort det Forlangte, var det jo dog muligt,
at man kunde være svag nok til ikke at gjore det og derfor vil
man ikke love Noget-«

Her ser man ogsaa «Uigennemsigtigheden«, forsaavidt som
,,Blnfærdighed«, ,,cedel Mistillid til sig selv«, med eet Ord:
Angsten for at vække for hoj Mening om sig selv hos andre, vil
give dette Resultat. Sammenfattende siger Kierkegaard:

V11 494 (438): ,,Jronie er en Existents-Bestemmelse, og

Jntet er da latterligere end naar man troer det er en Tale-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free