Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Jeget ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Den Adskillelse, Kant i Erkendelsen satte mellem de snbjektive
og ikke-s11bjektive Momenter (s- Ting an sich), førte historifk
med sig, at Fichte ndskod det ikke-fnbjektive Moment og knn
antog Bevidstheden som Udtryk for alt det snbjektive og som
det eneste vcerende (snbjektiv Jdealisnie, se· nærmere nnder
,,Systemet«, S. 712). Denne Bevidsthed kaldte Fichte ,,das Jrh«,
Jeget som det absolnte Jeg (eller Jeg-Jeget),« i en vis Til-
slntning til et saakaldt «transeendentalt« Jeg hos Kant, et Slags
Udtryk for, at jeg er »det Taunkende«. Alle de enkelte Jeg’er
er efter Fichte Prodiikter af dette absolnte Jeg, Jegheden, Jeget
overhovedet, der er Ophavet til alt, og selv har sin Rod i, eller
selv er = en oprindelig ,,Tanke"-«let, som en Viljeshandling,
en ,,Tathandlnng" (,,Jeget scetter sig selv«), en Alt, der gaar
forud for Distinktionen mellem empirisk Jeg og Ikke-Jeg. Ikke-
Jeget o: Omverdenen, ,,scettes« ved en Akt as Jeget, idet (det
absolnte) «Jch setze iin Jch dem teilbaren Jch ein teilbares Nicht-
Jch entgegen« (et andet Citat as Fichte). Ved denne Akt sætter
det absolnte Jeg altsaa i sig en indre Verden og en Yderverden.
Jkke-Jeget, Omverdenen antages imidlertid as Fichte knn som
«Materiale for vor Pligt« og eksisterer knn som saadan. —
Ogsaa hos Sehelling findes sorft denne Jeg-Jilosofi, et Skrift
as Schelling hedder netop »Vom Jch als Prineip der Philo-
sophie« (1795); men den er iovrigt mest knyttet til Fichtes Navn.
Selvom Kierkegaard hyppigst anvender Ordet Jeg, Jeget,
som Udtryk for det etiske Jeg i Almindelighed, som Stedet
for Selvkcerligheden, eller som det almindelige Udtryk for Per-
sonligheden, ell. lign., staar Udtryk som Jeg, Jeget, Jch, dog
ogsaa oftere hos ham med klar direkte eller indirekte, Henvisning
til en Tankegang som Fichtes. Det hedder saaledes direkte om
Fichte (Xlll 373 (345)), at han nendeliggjorde Jeget i Jeg-
Jeget: »Det prodneerende Jeg er det samme som det prodn-
eerede Jeg. Jeg-Jeget er den abstracte Jdentitet. Herved fri-
gjorde han uendeligt Tænkningen Men denne Tænkningens
Uendelighed hos Fichte er ...... negativ Uendelighed,
en Uendelighed, hvori der ingen Endelighed er, en Uendelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
