Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Metaphysik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637
Grundlag var man i og for sig kommen til et fra Aristoteles ret
forskelligt Indhold af »Metafysiken«. Det, der var Indholdet
af de Afhandlinger, der altsaa nn gaar under Navnet ,,Aristo-
teles’ Metafysik", var nemlig efter Aristoteles selv en Jesu-ny
ipMoooaafO prote philosophia, «sorste Filosofi", og denne Filo-
sosis Indhold angik netop noget, som efter Aristoteles’ Op-
fattelse var stodregoy Over-er, proteron physej, først af Na-
turen, i sig selv det forste, altsaa Videnskabens Prineiper, eller
de grimdlasggende Begreber ogsaa for Natiiropsattelsen, saaledes
Begrebet om Væren som saadan, i Modsætning til en Væren
som havende Egenskaber, Størrelse —— altsaa Videnskaben om
det Værendes sidste Grnnde, dets Elementer oa Betingelser,
om Stof og Form, om Aarsag og Formaal for Tilværelsen, o. s. v.
Selv om nn Aristoteles her ogsaa kommer til Tanken om et
Væsen, der er den øverste Betingelse for alle andre Væsener,
Gnd, — hvorfor han ogsaa kalder sin »sorste Filososi« for ansla-
ooapfa Reosoyrmj philosophja theologij, Gnds-Filososien, —
var Hovedindholdet af hans »Metafysik« dog Læren om Natu-
rens Grundlag, Læren om det Værende, eller Ontologien, paa
rent tankemcessigt Grundlag og adskiller sig saaledes fra den
skolastiske Metafysik, der dedncerer nd sra Gudsbegrebet.
Af Metafhsikens Skiebne op gennem Tiderne skal her iovrigt
knn nævnes Forholdet paa Kierkegaard-? Tid. Det var et Resultat
af Kants Sondring mellem Plnenonienerne som Erkendelsens
Genstande og die Dinge an sich, Nonnienerne, som nerkendelige
Tanketing, at han maatte erklære, at Metaphysiken ikke var til
som Videnskab. I den romantiske Filosofi genoplives Metashsiken
imidlertid paa en særlig Maade gennem Forsøget paa Erken-
delsen af det Absolute, og den har hos Hegel den særlige Form
af ,,Dialektiken", der er den Maade, hvorpaa Hegel loser Til-
værelsens Gaade. Man har derfor ogsaa ofte sagt, at Hegels
Logik i Virkeligheden er hans Metafysik, idet den nemlig ogsaa
bliver hans Lære om det Værende og dettes sidste Grundlag,
altsaa en Ontologi i Aristotelisk Forstand.
Kierkegaard er, i god Overensstemmelse med denne Udvik-
S· Kierkegaard xv 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
