Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Modification - Modsigelsens Grundsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642
En scerlig Anvendelse har Ordet i Spinozas Filosofi, idet her
de enkelte Væsener anfes for at vasre blotte ,,Maader« (modi),
hvorpaa den evige Snbstans fremtræder, eller Modifikationer
af Snbftansen Paa denne særlige Anvendelse spiller Kierke-
gaard et enkelt Sted:
Els. l 158 (137): ,,Er Individet isoleret, saa er det enten
absolut sin egen Skjcrbiies Skaber, og saa er der intet Tra-
gifk mere, men knn det Onde —— thi det er end ikke tragisk,
at Individet var forblindet eller hildet i sig selv, det er dets
eget Værk; — eller Jndividerne ere blot Modificationer af
Tilværelsens evige Snbstants, og saa er atter det Tragiske
borte«.
Vll 503 (446): ,,. . .hvad der beskæftiger Menneskenes Liv
saameget, hvad der idelig kommer igjen i Samtale, i Omgang,
i Skrifter, i hele Livs-Anskuelsens Modification, tor det Re-
ligiense ikke ignorere".
Xlll 75 (70): ,,. . .det af os tidligere med lHensyn til Blicher
Udviklede, hvor vi jo netop have sogt at paavise Betydningen
af en saadan af Stemning ndgaaet og af Læserne gjennem
en Sneeesfion af Modificationer i et heelt Billede opfattet
Eenl)ed«.
Modsigelscns Grundsætning: Med Udtrykket Modsigelsens
Grundsætning ell. Kontradiktionsprineippet betegner man en af
de tre almindeligt opstillede Tankelove eller ,,logiske Prineip-
per«, Grundlove for al Tænken ell. Raesonnerem der vil være
forinelt logisk rigtig.
Modsigelsens Grundsætning forinnleres i Reglen med de
almindelige Synibolbetegnelser for Begreber saaledes: A er
ikke ikke-A (non-A); eller om Domme: S, som er A, er ikke
ikke-A; at 3 er A, og at S er ikke-A, kan ikke paa samme Tid
og nnder samme Forhold være rigtigt, o. s. v.
Degelianismen beft1·ed, at der var nogen Anledning til at
opstille en Tankelov af ovennasvnte Indhold, idet man l)(evdede,
at 3a»tningen, at A ikke er ikke-A, ligesaa vel kan hedde: A er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
