- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femtende Bind /
670

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Phænomenologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

670

Snbjekt og som dette Subjekts Liv. — Hegel stiger i Fremstil-
lingen heraf op fra Individets blotte Fornemmelser og rent
snbjektive Folelser til den almene Fornufts Begreb.

Kierkegaards Anforelse af Ordet Plzasnomenologi vedrorer
stedse enten selve dette Værk as Hegel eller dette Værks Jdec
En Fremstilling af »Aandens Tilsyneladelse«.

alarig (gr., pjstis): Tro i dette Ords Betydning af Tiltro,Tillid;
dernæst ogsaa Tro = Overbevisning; endelig ogsaa = Middel
til at frembringe Overbevisning, altsaa Bevismiddel ell.lign.
Medens Trlong som Tillid er et i Teologien ofte anvendt Ud-
tryk for Troen, eller for den ene Side i Gndstroen, Troen til
Gud, Tilliden til Gud som een Side af Troen paa Gud, bruges
arse-rig som Bevismiddel eller Overbevisnings-Middel, Over-
talelsesmiddel, bl.a. hos Aristoteles i Læren om Taleknnsten,
Rhetorikken (Se ogsaa Noten til VlI 192 (173)).

Kierkegaard spiller paa disse forskellige Vetydninger af min-;
i folgende Udtalelse:

Eks. Vll 192 (173): »Jntet kan være til Hinder for at tale
om Paradoxet med Hensyn til Snerates og Tro, da det for-
holder sig ganske rigtigt, naar det blot forstaaes rigtigt, og
da desuden de gamle Græker jo ogsaa bruge Ordet mang,
om end ingenlunde i det Experimenteredes Forstand, og bruge
det saaledes, at der især i Anledning af et enkelt Værk af
Aristoteles, hvor det bruges, lod sig anstille meget oplysende
Betragtninger med Hensyn til Forskjellen fra Tro sensu
omjnentiori«.

Pnenma (gr.711s823»a, af Med-, 111100, blæser, aander, puster):
egtl· Pust, Vindpust; Aande; Livsaande. Efter Aristoteles var
der i Aarerne en Pneuma, en Glas varm Luft, som Bærer af
Fornemtnelsesindtryk og Bevægelsesinipnlser og som Aarsag til
Pulsslaget og Aandedraget I Stoicisinen freuidrages Pneuma-
Begrebet stærkere endnu, og i det nye Testamente er endelig
Pnennia et aandeligt Vassenz Iisstea fiyioiy pneuma bag-lod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/15/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free