Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - radikale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682
Rationalisme: Fornuft-Standpunkt Man taler om Ratio-
nalisme som det Standpunkt, den Opfattelse, i Filosofien, der
fremhcever Fornuften som Erkendelseskilde i Forhold til Er-
faringen, Empirien Mere specielt taler man i Teologien om
den Trosretning (herhjemme omkr. Aaret 1800), der hoved-
sagelig stotter sig til Fornuften som Vej til Erkendelse af Sand-
heden, og som af »Aabenbaringen« knn godkender, hvad For-
nnften kan fatte; Rationalisme bliver derfor ogsaa = For-
nnfttro eller Fornnstreligion·
Kierkegaard anvender det eneste Sted, han nævner Ordet,
Rationalisme nærmest i den sidstneevnte Betydning:
Eks Xl 234 (208): »Saaledes Orthodoxien. Ved en besyn-
derlig Misforstaaelse har saa en saakaldet speknlativ Dogmatik,
der rigtignok paa en betænkelig Maade indlader sig med Phi-
losophien, meent at knnne begribe denne Vestenmielsc, at
Synden er en Position ..... Man forsikkrer den ene Gang
hoitidligere end den anden, mere og mere svasrgende og ban-
dende, at Synden er en Position, at det er Pantheisme og
Rationalisme, og Gnd veed Alt det det er, men altsammen
Noget, som den speknlative Dogmatik abremnitierer og afskyer,
at sige at Synden blot er en Negation«·
Recantatiom Genkaldelse, Tilbagekaldelse af en Handling, eller
af Tale eller Skrift.
Eks VJ 275 (245): En angrende Jndividnalitet, der kan
bruge hele Livet til en Reeantatioiy han kan ikke gaae frem«·
Recapitnlativm kort Gentagelse af Hovedindholdet eller Hoved-
pnnkterne af nogetl
Vll 282 (252): »Det æsthetiske og etiske Stadium bringes
frem igen, i en vis Forstand som Recapitnlation, og dog som
noget Nyt«·
Recipkoeitct: Gensidighed, gensidigt Forhold, Vekselforhold
Els. Vll 59 (54): »den dialektiske Reeiproeitet mellem
Spog og Alvor-A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
