Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699
Guds Tilværelse kun sker ved et Spring, idet Guds Tilværelse
ideelt forudsættes ved ethvert Forsøg paa en Vevisforelse, og
,,Gudeus Tilvcerelse« logisk kommer frem, naar Judividet ved
et ,,Spring" slipper al Bevisforelse. Saaledes kan der tales om
,,Springets qualitative Overgang fra Ikke-Troende til Troende«
(V11 4 (3)).
Derncest er Springet af Betydning i Læren om ,,Stadierne".
Som disse er fremstillet i Kierkegaards Værker, kan man meget
vel faa det Forhaandsindtryk, at der skulde vcere en Art ,,dia-
lektisk Bevægelse« dem imellem, altsaa at en vis indre Nødven-
dighed skulde drive fra det ene Stadium over i det andet og
videre. J sin samlende Omtale af ,,Stadierne" udtaler Kierke-
gaard da ogsaa, at ,,abstrakt set« er der ingen afgoreude Strid
mellem Standp1mkterue. Der skulde altsaa, naar disse Anskuel-
ser saas som almindelige Livsopfattelser, kunne vises dels For-
skelle, dels beslægtede Forhold imellem dem, hvilket altsammen
kunde mildne Modsætningen mellem dem og ,,fore" fra det ene
til det andet. Alt dette er rigtigt nok, siger Kierkegaard, men
kun ,,fordi Abstraktionen netop borttager det, hvori Olfgjorelsen
ligger: det existerende Snbjekt.« Thi i Virkeligheden er
det en Indbildning, at det ene Standpunkt ved eu indre Nod-
vendighed skulde gaa over i det andet, ,,den immanente Over-
gang (er) en Chimaire«. Selve Begrebet Overgang som et
realt Fcenomen betegner nemlig selv ,,et Brud paa Jmma-
nentseu, er et Spring (V11 282f (253))· Skal der altsaa her
paa Stadiernes Omraade ske en real ,,Udvikling«, maa denne
ske springvis
Endelig maa som en Art Eksempel i modsat Retning nævnes,
at Syndefaldet, hvad enten Adams, eller det enkelte Judivids
,,forste Syud«, efter Kierkegaard sker ved et »Spring«x Pska-
logien kan i Folge hans Opfattelse ikke forklare det, netop fordi
det er et Spring — (og p. d. a. S. er selve Udtrykket Springet
formentlig Udtrykket for, at Kierkegaard ikke kan forklare Fæno-
menet). Faldet sker i en ,,Angest", i en ,,Frihedens Svimlen«,
hvori Friheden synker. ,,Videre kan Psychologien ikke komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
