Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
Men denne Græuse for Noget (som Væren) er tillige Greeiise
for Andet (Anderes), idet Noget netop som begrænset har andet
uden for sig. Da Andet imidlertid har samme Bestemthed og
Karakter som Noget, kan man ogsaa sige, at Noget er Andet.
De to Begreber er vekselsidige og begrænser hinanden. At være
begrænset er nn ensbetydende med at være endelig, og noget
endeligt forstaas p. d. a. S. kun i dets Forhold til noget andet
e: dets ,,an-sich« er eet med et: ,,für anderes«. Dette Andet er
imidlertid kun noget set i Forhold til et nyt Andet ell. Noget-
Saaledes forer Begrebet det Endelige over til det endelose.
En saadan »Endeloshed« maa dog ikke forveksles ved Uende-
ligheden. Thi nendeligt er kun det som ikke mere er endeligt,
hvor altsaa Endeligheden er ophævet, idet det er taget op i et
hojere Begreb. Men dette er ikke Tilfældet her. Her er netop
Tale om lutter Endeligheder. Der kan da her hojst tales om den
slette eller negative Uendelighed Thi det Endelige skal
jo ende og skal ogsaa i Endelosheden ende, men kan det ikke;
det har ikke Hold paa sig selv, er ikke ,,for sig«z men tænke-3 det
som fuld-endt, altsaa virkelig nendelig, er det det, som er fuld
af alt det Endelige, — som indesluttet sin Begrcensning i sig
selv, eller er noget, som ikke længere har sit «Ansich« for noget
Andet, eller blot i Forhold til noget andet, jsr. ovenfor, men
har det «fiir sich«. Det Endelose maa billedligt udtrykkes ved
en ret Linie, medens Cirkelen er et Symbol paa den sande
Uendelighed. (Eksempler herpaa kan den ægte Skonhed være,
og den sande Kærlighed mellem to Mennesker, fordi to Menne-
skers Bevidsthed, sluttet sammen i en Enhed, hviler ganske i
sig selv indenfor givne og faste Grænser. Som Begreber inde-
holder disse Eksempler imidlertid langt flere Momenter og
horer derfor væsentligt hjemme paa et langt senere Stadium
indenfor Ideens Udvikling.)
Tænker man imidlertid i den endelose Række, der gives ved
Forholdet Noget-Andet (der er BestemthedssBegreber, altsaa
ti valitetssBegreber) paa selve den enkelte Enhed heraf, da ses
denne altsaa som en selvstændig Enhed, d. v. s. at den er »for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
